"Hvem ville alligevel komme her i midten af august?" spurgte jeg mig selv nærmest hånende på vej til den lille by Lauscha, gemt et sted i hjertet af Thüringer Wald. Med vores Ford kørte vi mod julemandens land, stedet hvor den første jule-"bunka" ifølge gamle støvede ordsprog stammer fra. Ja, netop dem sætter du et par dusin på dit juletræ hver december.

The post #4 Cesta igrač: Božič že avgusta #potopis #Nemčija appeared first on City Magazine.

"Michael Jackson bestilte også vores bamse," sagde en venlig ung dame og placerede et stort udstoppet legetøj på en stol med et langt træbord. "Alle lavet i hånden, nogle lavet på bestilling, og alle lavet med en masse kærlighed."

The post #3 Cesta igrač: Tudi Michael Jackson ga ima! #potopis #Nemčija appeared first on City Magazine.

Jeg var ligeglad. Vi fandt nemlig en lysning af ægte vilde blåbær og angreb dem. Solen skinnede gennem fyrretræerne, det duftede af mos og nåle, det var fredeligt og stille. Vi har begge slaw, slaw og blåbærslaw. Og selvom vi kom til mødet med den hyggelige direktør for den lokale bjergbane med lilla om munden, var jeg som sagt ligeglad i et stykke tid. Der er ikke noget der hedder ægte tyske vilde blåbær.

The post #2 Cesta igrač: Borovnice, pivo in vile #potopis #Nemčija appeared first on City Magazine.

Efter 18 måneders rejser rundt i Asien, har vi lidt glemt, hvad det vil sige at være punktlig, præcis og frem for alt at gribe det hele an med en sund grad af stringens. Nå, intet for det. I dag sørgede fru Tyskland for, at vi fik en lussing, der lugtede af alt det her.

The post #1 Cesta igrač: Menjam Italijana za Nemca! #potopis #Nemčija appeared first on City Magazine.