Jeg var ligeglad. Vi fandt nemlig en lysning af ægte vilde blåbær og angreb dem. Solen skinnede gennem fyrretræerne, det duftede af mos og nåle, det var fredeligt og stille. Vi har begge slaw, slaw og blåbærslaw. Og selvom vi kom til mødet med den hyggelige direktør for den lokale bjergbane med lilla om munden, var jeg som sagt ligeglad i et stykke tid. Der er ikke noget der hedder ægte tyske vilde blåbær.
Vi startede dog dagen efter amerikansk. Efter at vores Fiat døde uhyggeligt i går på en firesporet motorvej, hentede vi den i morges foran hotellet Ford. Ja, vi er stadig ikke nået dertil tysk bil. Hvis denne i morgen også "knækker", kan vi måske bare lykkes.
Tilbage til blåbærene. Og jernbanerne.
Så vi var langt væk et sted inde Thüringer Skov, et sted hvor man ved første øjekast ville sige, at ingen går, men til vores store overraskelse opdagede vi det på til et idyllisk bjergtog om dagen sidder mere end 1000 mennesker.
Op og ned, og lidt rundt, traditionel til frokost Bratwurst og skal selvfølgelig være lokalt lidt øl.
Vores program er... tysk. Præcis til minuttet og ubøjelig. Nå, det passer os. Du skal bare vænne dig til det han drikker kaffe når det er tid til kaffe. At komme på toget, når du stiger på toget. Og at selv en forsinkelse på 10 minutter kan være fatal for gennemførelsen af hele det fastsatte program. Tyskland. Jeg ville bestemt ikke forsvare en tøddel af deres nøjagtighed.
Solnedgang vi ankom kl magiske feer. Ved siden af mægtige træer, træhuse og bittesmå nisser.
Behageligt tabt et sted i til Thüringen. Med den behagelige smag af god mad og venlige venner, der byder velkommen og er vært for os ved hvert skridt. "Åh, I to er bloggere fra Slovenien! Velkommen!" Og vi vendte tilbage med vores gebrokkende tysk, som nok lyder på samme måde som en svensker taler slovensk: ”Goddag. Rart at møde dig. Sulten. Han drak og spiste. Lad os gå."
Læs de øvrige dele af rejseberetningen:
#1 Legetøjsvej / #2 Legetøjsvej / #3 Legetøjsvej / #4 Toy Road
Fortsætter i morgen!