Hvordan accepterer du det øjeblik, hvor en, der var tæt på dig, simpelthen forlader? Når han lukker døren og efterlader sig tomhed, stilhed? Det giver måske ikke mening at lede efter svar med det samme. Måske er den afgang, der virker som slutningen, faktisk en begyndelse, som du endnu ikke forstår. Nogle gange er det tabene, der leder os derhen, hvor vi skal hen.
Da du gik, virkede det, som om verden stod stille et øjeblik. Ord de hang i luften, usagte, tunge, gennemsyret af det, der ikke kunne forklares.
Din afgang var ikke et øjeblik, men et hak i tiden, der efterlod et rum – først for stort, for stille, for tomt. Det var, som om alt, hvad jeg vidste, var faldet fra hinanden. Men det var i denne opløsning, at noget nyt begyndte at dukke op, noget, der ventede på at blive opdaget.
Din afgang satte mig foran et spejl, som jeg havde ignoreret for længe. Jeg så dig ikke i ham, men mig - versionen af mig, der gemte sig bag de drømme, jeg havde om dig.
Jeg lærte, at dit skøn ikke var en straf, men en invitation. En invitation til at dykke dybere ned i mig selv, til at spørge mig selv hvem er jeg uden dig
Først virkede smerten som enden
Som noget, du ikke kan undslippe, som en skygge, der følger dig, uanset hvor du går. Men lyset begyndte at sive gennem den skygge.
Jeg indså, at din afgang ikke kun var din, men også mit vendepunkt. Gabet mellem det, jeg troede, jeg havde brug for, og det, jeg faktisk fortjente.
Da du lukkede døren bag dig, åbnede du en ny – for mig – selvom jeg ikke så den i starten. Din afgang var som vinden, der blæser gamle blade væk og giver plads til nye. Først kæmpede jeg med spørgsmålene. hvorfor gik du Hvad gjorde jeg forkert? Men til sidst indså jeg, at det rigtige svar ikke er i dig, men i mig.
Alt sker af en grund – også det faktum, at du tog afsted
Ikke for at knække mig, men for at transformere mig. Dit fravær lærte mig at være sammen med mig selv. At være der – for mig – for mig selv. Hvordan du værdsætter dine tanker, dine følelser, dine drømme. Hun lærte mig, at den kærlighed, jeg ledte efter i dig, allerede eksisterer i mig.
Din afgang var ikke slutningen på historien, men begyndelsen af et nyt kapitel. Kapitler, hvor jeg lærte at elske uden betingelser, at leve uden frygt og at tro på, at det, der kommer efter tab, ikke er tomhed, men frihed.
Og nu hvor jeg ser tilbage, ser jeg dig ikke længere som en smerte, men som et vendepunkt. Et nyt liv uden dig. Det er dejligt. Jeg er taknemmelig for, at du fik mig til at indse mit værd, min styrke og mine drømme. Din afgang mindede mig om, at jeg kunne miste alt, ah så længe jeg har mig selv, har jeg alt.
