Du er kun et menneske. Du er uperfekt. I livet vil du møde smerte, svigt, brud – og intet af dette bliver din identitet.
Fejl definerer dig ikke. De er en del af dig, men de er aldrig det, der definerer dig. Det er på tide at forstå, at du ikke altid er den samme person, som du var, da du lavede dine tidligere fejl. Det er tid til at indse, at de hjalp dig med at vokse, og du lærte noget af dem.
Det er tid til at forstå, at det er dem, der har formet dig til den, du er i dag. Det er tid til at indrømme dem og se dem i øjnene. Det er på tide ikke at undgå eller nægte dem. Det er tid til at begynde at eje dem og bruge dem til at forbedre dig selv.
Ingen forventer, at du er fejlfri; du vil aldrig. Accepter det faktum, at du måske ødelægger tingene i ny og næ. At du ikke altid vil leve op til de forventninger, du stiller til dig selv, eller handle som du havde planlagt i dit sind.
Tingene går ikke altid efter din plan, og det er en del af livet. Det er en del af rejsen, man skal affinde sig med.
Ufuldkommenhed er ikke et tegn på, hvem du er.
Du vil falde fra tid til anden. Livet bliver hverken godt eller dårligt. Du vil ikke altid vælge den rigtige vej, den rigtige person. Du vil ikke altid være selvsikker, villig eller i stand til at gøre, hvad der forventes af dig.
Fejl er udfordringer, vejspærringer, der skal overvindes. Fejl er steder, hvor du kan revurdere og genstarte. Fejl motiverer dig til at lære mere om dig selv.
Fejl er måder, hvorpå du vokser, ændrer dig og bliver en stærkere version af dig selv. De er ikke etiketter; de er markører for øjeblikke i tid, som du vil overvinde – ikke hvem du er.
Livet er for kort til at bruge det meste af din tid på at lægge noget væk – ting, følelser, livet.
Accepter det faktum, at du ikke er perfekt. Du vil blive såret, du vil såre andre mennesker, og du vil ikke være i stand til at behage alle. Du vil lave fejl.
Det er sandt, du er ikke perfekt. Du er uperfekt. Du er, hvad du er. Du er glad i din ufuldkommenhed med alle dine fejl.
