Når vi nogensinde ser op på himlen om natten, er vi normalt kun klar over, at vi er en del af universet, og at vi er i universet. Men langt mere forbløffende er det faktum, at universet er inden i os. Derfor, når man ser på himlen og føler sig lille – fordi vi mennesker er små, og universet er uendeligt stort – burde vi virkelig føle os store, fordi vores atomer kom fra stjernerne. Fra stjernerne, der, da de gik i opløsning som en mælkebøtte, som vi "blæser", spredte deres kerne ud over galaksen. Kernen er rig på ilt, kulstof, nitrogen og andre ingredienser, der er vigtige for livet.