Jeg var ligeglad. Vi fandt nemlig en lysning af ægte vilde blåbær og angreb dem. Solen skinnede gennem fyrretræerne, det duftede af mos og nåle, det var fredeligt og stille. Vi har begge slaw, slaw og blåbærslaw. Og selvom vi kom til mødet med den hyggelige direktør for den lokale bjergbane med lilla om munden, var jeg som sagt ligeglad i et stykke tid. Der er ikke noget der hedder ægte tyske vilde blåbær.