Bobek bor ved søen. Hver dag søsætter han sine små både ud på vandet og drømmer om at være kaptajn. Han ville gerne have en rigtig båd: hvis han havde en, tænker han, ville han sejle over vandet og nå den anden side. Men det sker, at han får fat i den rigtige båd. Han stiger modigt om bord i den, men så snart han sætter sejl, er musen allerede der. Så kalder han på ham...
Bobek živi ob jezeru. Vsak dan po vodi spušča svoje male barčice in sanjari, da je kapitan. Rad bi imel čisto pravi čoln: če bi ga imel, si misli, potem bi odplul čez vodo in prišel na drugo stran. Pa se zgodi, da pravi čoln res dobi. Pogumno sede vanj, a čim zapluje, že je tu miška. Potem ga kliče žabica, za njo zajček, lisica, medved. Jih ni za čolniček malo preveč? Le kako se bo to končalo …
