Mange mennesker bliver følelsesløse, når de tænker på ordet maraton. En løbetur på godt 42 kilometer repræsenterer en stor udfordring for en almindelig dødelig. Men det traditionelle maraton blegner i forhold til kaihogyo maraton.
Et tusind dages maraton Kaihogyo det er en af de sværeste fysiske test i verden. Få fuldfører det, mens de, der fejler, forventes at blive det de tager livet.
De deltager i maraton buddhistiske munke, som hører til Tendai-buddhismens skole. Deres eneste opgave er at tjene Buddha – og dette kan opnås gennem ofre og hengivenhed. Det kan de blandt andet opfylde gennem kaihogya. En håndfuld som dette maraton efter 1000 dage spredte sig ud gennem mere end 7 år, der gennemføres med succes, bør erhverve på denne måde bedre forståelse af universet.
Kaihogyo-marathonet finder sted d brændende Hiei, som ligger i nærheden Kyoto, ellers tidligere japanske hovedstæder. Maratonprogrammet skifter hvert år.
Det første år skal munken v 100 i træk dagligt at bestå i det mindste 40 kilometer. Samtidig må man heller ikke glemme alt om forpligtelser i templet, hvilket betyder, at han har lidt tid tilbage til at sove.
Endo Mitsunaga – den sidste munk, der overkom udfordringen, vågnede normalt kort efter midnat. Så satte han sig på benene strå sandaler og begyndte at løbe op ad bjerget og tilbage. På hver rute gennemførte han bl.a 260 bønstop. Han vendte tilbage til templet ved 8-tiden om morgenen. Han sov ca 4 en halv time daglige.
Hvis munken formår at overleve de første 100 dage, har han en chance for det stopper konkurrencen. Hvis han fortsætter med at løbe selv på den 101. dag, skal han gennemføre marathon til ende. Traditionen dikterer, at de, der fejler, skal gøre det selvmord. Under løbeturen kan buddhister få øje på mange grave af deres forgængere, hvilket vidner om marathonets alvor.
Hvis munken beslutter sig for at fortsætte med maraton, venter den samme opgave ham i de næste to år som i det første. Fjerde og femte år de kræver endnu mere indsats af ham, for det skal han 30 kilometer løbe ind i 200 sammenhængende dage. Så han er endelig klar til den største udfordring.
Efter at have afsluttet sit femte år, skal han udføre et opslidende ritual røre ved, som varer ved 9 dage. I løbet af denne tid det er ikke tilladt at spise, drikke eller sove. I tindingen skal han være i siddende stilling recitere mantraet. Der er hele tiden to munke ved hans side, som sørger for, at han holder sig vågen. For at gøre testen lidt sværere, hver aften kl 2 timer at gå efter vand, som ligger 200 meter væk. Han må ikke drikke det, men skal tilbyde det til Buddha-statuen.
Hvis det lykkes munken at løse opgaven, er det hans tur på sjette år, hvor han er på skemaet hver dag 60 kilometer løb. I den sidste, syvende år, øges afstanden i de første 100 dage til 84 kilometer, mens han resten af året skal lave 'le' 30 kilometer daglige.
Efter at have gennemført et maraton, kan en munk prale af, at han har tilbagelagt distancen, det samme jordens omkreds.
Fra år 1885 formået at løse en yderst krævende opgave 46 munke. Du undrer dig sikkert over, hvorfor de har brug for dette. For munkene fungerer maraton som træning, ved hjælp af hvilken de opnår oplysning. Af doiri, deltagere de dør symbolsk, men hvis de klarer det, de føder igen. Sådan formår de at finde nøglen til at forstå livet og sig selv.
