Lykke er ikke en præmie. Det er en beslutning. Livet består ikke af store vendepunkter, men af små, næsten umærkelige øjeblikke, der stille og roligt hober sig op efter hinanden. Men vi overser dem ofte, fordi vi har for travlt med at skrive historien om, hvem vi burde være, i stedet for virkelig at leve, hvem vi er. Tillad dig selv - at være lykkeligere!
Husk, giv dig selv lov til at være gladere! Held ikke et mål i fremtiden, men et valg i nutiden — og at du måske allerede fortjener det mere, end du tør tro.
Mange mennesker lever ubevidst, som om lykke ikke er en rettighed, men en belønning. Som om den skal fortjenes gennem indsats, tålmodighed og ved at træffe de rigtige valg.
Men vi glemmer, at livet ikke sker i store vendepunkter, men i små øjeblikke, der kommer efter hinanden.

Det er disse små, tilsyneladende ubetydelige dele af dagen skabe en følelse opfyldelse eller tomhed. Når vi overser dem, ender vi med at opbygge et livsresumé i stedet for virkelig at leve de enkelte kapitler.
Lykke som en hverdagsbeslutning
Lykke er ikke en endelig destination, man når på en lang rejse mod succes. Det er en vej, hvordan vi oplever nutidenVi tror ofte, at vi bliver glade, når vi opnår noget – et bedre job, et stabilt forhold, mere anerkendelse. Men når vi først når det mål, opstår der hurtigt en ny situation.
Så altid lykke er stadig et skridt foran osSandheden er, at tilfredshed kan findes lige nu, i den måde vi tænker på, i den opmærksomhed vi giver øjeblikket, og i beslutningen om at tillade os selv at føle mere fred.
Hvorfor overser vi de små øjeblikke?
Vi er distraherede det meste af tiden. Vores tanker er fanget i fremtidige bekymringer eller tidligere samtaler. Nogle gange er der en person i forgrunden, som er fysisk fraværende, men konstant til stede i tankerne. Vi former beslutninger, ord og endda drømme efter dem. Således bliver livet en skræddersyet historie for en anden.

Imens glider de små øjeblikke, der kunne fylde os, ubemærket forbi. En varm samtale, stilhed, en følelse af tilhørsforhold – alt dette sker, men uden vores opmærksomhed tabe sig.
Illusionen om morgendagen
Vi lever ofte med tanken om, at i morgen vil være anderledesAt der ville være mere tid, mere mod og mere frihed. Men i morgen er ikke stedet, hvor forandring sker. Forandring sker altid i nuet. Når vi venter på det perfekte øjeblik, udsætter vi faktisk livet.
I morgen bliver en bekvem undskyldning, men i dag forbliver den ubrugt. Således ophobes løfter til os selv, som aldrig bliver til handlinger.
Problemer som et spejl af indersiden
Problemer ændrer sig, men deres essens forbliver ofte den samme. De mennesker, der dybt ked af det for os, afspejler ofte dele af os selv, som vi har svært ved at acceptere.

I stedet for at søge skyld uden for os selv, er det nyttigt at se på, hvad der virkelig generer os. Når vi forstår egne frygt og usikkerheder, ændrer den måde, vi oplever andre på sig sig også. Det er ikke en nem proces, men det er befriende.
Livet uden et publikum
Den store fælde er at leve for at få indtryk. At bygge en historie, som andre ville beundre, i stedet for at leve den historie, vi føler. Et sådant liv kan virke succesfuldt, men være tomt indeni.
Når vi giver slip på behovet for ekstern anerkendelse, opstår der plads til autenticitet. Held så afhænger det ikke længere af omstændighederne, men af indre harmoni.
Livet består ikke af overskrifter, men af indholdet imellem dem.
Det vigtige er de aftener, hvor vi ikke var alene, samtalerne, der beroligede os, og de følelser, vi ikke kunne sætte navn på, men som varmede os.
Det handler ikke om at have et perfekt liv, det handler om virkelig at leve det. Lykke er ikke noget, der kommer senere. Det er noget, vi tillader os selv at have nu. Tillad dig selv at være lykkeligere!






