Flytter vi stadig uret? Hvert år, ved overgangen mellem vinter- og sommertid, opstår det samme spørgsmål: "Vil vi skifte urene igen i år, eller er det her galskab endelig forbi?" Diskussioner om at afslutte sommertid har stået på i årevis, men her sidder vi fast mellem to tidspunkter, der skifter hvert år. Mens nogle er overbevist om, at denne praksis ikke tjener noget formål og forårsager mere skade end gavn, nævner andre stadig de påståede økonomiske og energimæssige fordele.
Men er det ure skifter til sommertid også i år? Svaret er ja! På trods af løfter om at afslutte sommertid, overholder vi stadig den gamle praksis. Europa-Kommissionen foreslog dens afskaffelse i 2018, men medlemslandene var ikke i stand til at blive enige om, hvilket tidspunkt de skulle beholde – vinter eller sommer. Vi sidder således fast i en konstant forandringscyklus, som ifølge de nuværende data vil fortsætte indtil mindst 2026.
Hvorfor flytter vi overhovedet uret?
Grunde til bevaring urets bevægelser der er ikke mange, men fortalere påpeger dem alligevel. Den oprindelige idé var relateret til energibesparelse – længere dage om sommeren skulle mindske behovet for kunstig belysning og dermed spare strøm. Moderne undersøgelser viser dog, at disse besparelser er minimale, da vores energiforbrug i dag er baseret på mange flere faktorer end blot dagslys.
Derudover forventes urskiftet at gavne økonomien, da folk forventes at bruge mere tid udenfor i løbet af sommeren, hvilket forventes at øge forbruget. Mange er dog uenige, da konsekvenserne af at skifte urene for folks sundhed og generelle velbefindende ofte er negative. Forskning viser, at ændringer i søvnrytmen fører til øget træthed, nedsat produktivitet og endda en øget risiko for hjertesygdomme.
Hvordan påvirker det at ændre uret vores krop?
Vores krop opererer på et indre ur, der reguleres af lys. Enhver ændring i søvnplanen kan forårsage forstyrrelser i biorytmerne, hvilket kan have alvorlige konsekvenser.
- Mangel på søvn: Mange mennesker rapporterer, at de har problemer med at sove i de første par dage efter urets ændring.
- Øget træthed: En ændring i biorytmen kan forårsage nedsat koncentration og øget søvnighed i løbet af dagen.
- Større belastning af hjertet: Undersøgelser viser, at der er en højere forekomst af hjerteanfald i de første par dage efter urskiftet.
- Flere trafikulykker: Statistikker viser, at antallet af trafikulykker på grund af sløvhed hos chauffører stiger i de første par dage efter urskiftet.
Hvornår skifter urene i år?
Da der endnu ikke er nogen ændring i sigte, skal indikatorerne justeres to gange i år. Nedenfor er de datoer, der gælder for Europa:
- Om sommeren: på søndag, 30. marts 20252:00 om morgenen, vil vi flytte urene en time frem til 3:00.
- Om vinteren: på søndag, 26. oktober 2025, flytter vi uret tilbage til 2:00 kl. 3:00 om morgenen.
Hvordan forbereder man sig på urskiftet?
Da urskiftet vil tage flere år endnu, kan vi forberede os på det for at afbøde de negative virkninger:
- Gradvis søvnjustering – Gå i seng 10-15 minutter tidligere (eller senere, når du skifter til vintertid) et par dage i forvejen.
- Mere dagslys – Brug mere tid udendørs, da naturligt lys hjælper med at regulere din biorytme.
- Regelmæssig fysisk aktivitet – Motion hjælper din krop hurtigere med at tilpasse sig et nyt skema.
- Begræns koffein og elektroniske enheder før sengetid – Blåt lys fra skærme kan forringe tilpasningen.
Vil urskiftet nogensinde virkelig blive afskaffet?
Dette er fortsat et åbent spørgsmål. På trods af talrige undersøgelser, der viser de negative konsekvenser af at ændre urene, og det faktum, at EU allerede har accepteret at afskaffe det, er det stadig ikke blevet implementeret. Medlemsstaterne kan ikke blive enige om, hvilket tidspunkt de skal beholde.
Indtil da skal vi stille vores ure to gange om året i nogle år endnu – indtil der er truffet en konkret beslutning, der endelig stopper vanviddet med at flytte viserne.
