Hvorfor kaldes maven ofte 'den anden hjerne'? Vores fordøjelsessystem producerer omkring 90 procent af serotonin, feel-good-hormonet. Og for virkelig at have det godt, så vi på, hvilke fødevarer der er videnskabeligt bevist, at de får folk til at føle sig dårlige.
1. Diætdrikke
Aspartam, et kunstigt sødemiddel i populære diætdrikke, indeholder aminosyren phenylalanin. I nogle videnskabelige undersøgelser som f.eks denne fra US Institute of Health, viste, at phenylalanin hæmmer serotoninproduktionen. Måske næste gang vælger du en kop sort iste eller kaffe i stedet for en diætdrik.
2. Korn og kornbarer
Der er ingen grund til at undgå dem helt, men sørg for at vælge dem, der har mindre end 8 gram sukker. Mange kornbarer har et højt sukkerindhold, som ellers giver midlertidig energi, som hurtigt efterfølges af træthed. Når sukkeret kommer under normalgrænsen, frigives nemlig stresshormonet, som giver humørsvingninger.
3. Pakkede slik
Det er ingen hemmelighed, at sukker ikke er vores allierede. Men slik er købt i butikken normalt lavet med kunstige farver, som gentagne gange er blevet forbundet med nedsat opmærksomhed og hyperaktivitet, især hos børn.
4. Fastfood
Fastfood er fuld af transfedt. Delvist hydrogenerede olier forlænger madens levetid, men forstyrrer samtidig balancen af omega 3 i vores krop. Forskere ved University of Pittsburgh lave niveauer af fedtsyrer antages at være forbundet med pessimisme, depression og aggression.
5. Margarine og vegetabilsk olie
Det er transfedtsyrer, der, som vi allerede har nævnt, siges at få os til at blive i dårligt humør.
6. Salte snacks
Tjek altid emballagen, når du køber salte snacks. Mange af disse indeholder MSG (mononatriumglutamat), en smagsforstærker, der tilsættes til de fleste forarbejdede og færdiglavede fødevarer. Det siges endda at forårsage frygtelig hovedpine, svaghed og træthed.
7. Dåsemad
Konserves kan også skjule MSG og overskydende natrium. Se efter dåser, der er "BPA-fri". Nogle undersøgelser som f.eks denne fra Yale, viste, at BPA interfererer med det område af hjernen, der regulerer humør og hukommelsesdannelse.
Kilde:
news.yale.edu, sciencedaily.com, ncbi.nlm.nih.gov, purewow.com