Som hvert år nærmer den dag i oktober sig, hvor vi skal flytte uret en time tilbage. Selvom det virker helt rutinepræget, har dette skift delt folk i årtier mellem dem, der ikke kan vente på en ekstra times søvn, og dem, der er drevet amok af urskiftet. Ved du præcis, hvornår vi skifter ur i år, og hvorfor denne ændring overhovedet er nødvendig?
Hvornår skifter vi uret? Uret skifter to gange om året - forår og efterår. Om foråret rykker vi uret frem, og der bliver "stjålet" en times søvn fra os, hvilket gør mange af os nervøse, mens om efteråret rykker uret tilbage, og vi har den magiske time længere. Men hvorfor flytter vi overhovedet uret?
Historien om urets bevægelse begynder i det 20. århundrede, specifikt under Første Verdenskrig, hvor det først blev introduceret som en energibesparende foranstaltning. Idéen var enkel – med dagens forsinkelse ville vi udnytte det naturlige lys bedre og som et resultat bruge mindre kunstig belysning. Det første land, der eksperimenterede med at flytte uret, var Tyskland, og senere fulgte andre lande trop.
Hvornår skifter vi uret?
Hvert år i oktober venter der én speciel weekend på os – den, hvor vi endelig kan få en ekstra times søvn. I år rykker vi uret frem søndag den 27. oktober 20243 om morgenen, hvor vi flytter viserne tilbage til klokken 2. Det betyder, at vi sover lidt længere den nat (eller har ekstra tid til natlige eventyr, hvis du er en natteravn).
Virker urskift stadig stadig?
I moderne tid er virkningerne af at flytte uret på energibesparelsen mere tvivlsomme, og mange tror endda, at flytning af uret gør mere skade end gavn. For eksempel har forskere vist, at denne ændring kan påvirke vores søvncyklusser negativt, hvilket forårsager træthed, dårligere koncentration og endda en større tendens til at have ulykker. De første to dage efter urskiftet er de sværeste for mange – vores krop har brug for lidt tid til at tilpasse sig den nye rytme. Selvom efterårsvagten er mindre stressende ved første øjekast (fordi vi får en ekstra time), kan denne ændring også forstyrre vores sovevaner.
Europa overvejer at afslutte urbevægelsen
På grund af alle disse bekymringer har der været megen snak i de senere år om afskaffelsen af urets bevægelse. Allerede i 2018 diskuterede EU at afskaffe ures sæsonbestemte bevægelse, nemlig at hvert land ville vælge, om det permanent ville bruge sommer- eller vintertid. Beslutningen var dog ikke let, hvorfor der endnu ikke er opnået en samlet løsning. Slovenien, som en del af EU, bliver nødt til at følge Europa-Parlamentets beslutning, men indtil videre flytter vi stadig uret.
Hvad skal vi gøre for at urets bevægelse ikke forvirrer os?
Selvom vi alle er vant til dette to gange årlige skift af ur, opstår det samme spørgsmål altid: "Skal vi stille et vækkeur søndag aften, eller vil uret på vores telefon automatisk redde os fra mulige forsinkelser?" Heldigvis justerer de fleste moderne enheder som smartphones og computere tiden automatisk. Men hvis du stadig har et vægur eller det gamle bedstefars ur, så glem ikke at indstille det manuelt!
Hvad er den nemmeste måde at bruge urskiftet på?
I sidste ende forbliver selvfølgelig det evige spørgsmål: Hvad er den nemmeste måde at bruge urskiftet på? Eksperter anbefaler, at du prøver at justere dit søvnskema et par dage tidligere ved at gå i seng lidt tidligere end normalt. Undgå også koffein og tunge måltider lige før sengetid. Dette vil give din krop mulighed for at gøre en lettere overgang til den nye tid.