Hvordan heler man sårene efter afgang af en, der betød alt for dig? Føler du dig også fortabt i de minder, der oversvømmer dig næsten hver dag?
Det sker i livet, at visse mennesker markerer os på en sådan måde, at vi aldrig kan glemme dem. Sådanne mennesker kommer ind i vores hjerte, sætter deres præg og så bliver de hos os, uanset hvor lang tid der går.
Det er præcis sådan, jeg har det nu, når jeg tænker på dig.
Jeg kan ikke glemme dig
Alt i mig bærer dig stadig, dit navn er skrevet i hver celle i mit væsen, og dit smil er som et uudsletteligt mærke på min sjæl.
Hvert øjeblik, vi tilbragte sammen, var specielt.
Når jeg lukker mine øjne, kan jeg stadig høre din latter, din stemme, føle varmen fra din berøring. Det føles som om alle mine sanser er gennemsyret af dig. Duften af din parfume det hjemsøger mig i uventede øjeblikke og minder om dine ord gentages som en knust plade i mit hoved.
Nogle gange tager jeg mig selv i at grine af noget, du engang sagde, som om du stadig var her ved min side
Jeg husker de lange aftener, hvor vi sad sammen og delte sine drømme, ønsker, håb. Disse øjeblikke var fyldt med en følelse af forbindelse, som om vi var to sjæle, der havde fundet deres hjem i hinanden.
Dine øjne var et spejl, hvori jeg så min refleksion, mere virkelig, mere levende. I dine øjne var jeg den du så – ingen masker, ingen løgne, bare mig.
Hver sang, jeg hører, minder mig om dig.
Hver melodi er som en blid påmindelse om vores øjeblikke. Musikken, vi lyttede til nu, ledsager mig hvert skridt på vejen, som en konstant ledsager af min sorg og længsel.
Jeg hører din latter i vinden blæse gennem grenene, og Jeg kan se dit omrids i skyggerne, kastet af stjernerne på nattehimlen. Det er, som om du stadig er her, et sted tæt på, men samtidig uopnåelig, som en drøm, jeg aldrig kan fange.
Dine ord, dine berøringer, dit blik - alt dette er nu kun et minde, men et minde, der holder mig i sin omfavnelse og ikke vil lade mig gå.
Selv nu, mens jeg skriver dette, Jeg mærker tårer, som kravler på mine kinder. Disse tårer er for mig som uudtalte ord, som et ekko af det, der var og altid vil forblive uopfyldt.
Jeg undrer mig over, hvordan en, der var så vigtig, så dybt indprentet i mit hjerte, simpelthen kunne forsvinde fra mit liv.
Hvordan er det muligt, at tiden går, men smerten forbliver den samme, hvis ikke værre?
Hver dag prøver jeg at finde styrken til at komme videre, finde en grund til at smile, til at være glad. Men hvert skridt fremad er svært, fordi du ikke længere er her. Livet uden dig er som et maleri uden farver, som en sang uden melodi.
Jeg ved, at jeg skal finde en måde at komme videre på, men nogle gange føles det som om, at den vej er dækket af usynlige forhindringer, som jeg ikke kan overvinde.
Jeg prøver at huske hvem jeg var før du kom ind i mit liv, men alt jeg ser er dit ansigt, dit smil, dine øjne. Alt, hvad jeg er nu, er en afspejling af, hvad vi var sammen. Du lærte mig at elske, du lærte mig at være modig, du lærte mig at drømme.
Og nu hvor du er væk, virker det som om alle de lektioner er blevet smertefulde påmindelser om dit fravær.
Nogle gange spekulerer jeg på, om det ville have været nemmere, hvis jeg aldrig havde mødt dig, men samtidig ved jeg, at det ville Jeg ville ikke være den person, jeg er i dag uden dig.
Dit fravær har lært mig, hvor værdifulde de øjeblikke, vi tilbringer med dem, vi elsker, er.
Hun lærte mig, at vi skulle værne om hvert sekund, hvert ord, hvert smil, for vi ved aldrig, hvornår det hele bare bliver et minde. Og selvom smerten er enorm, er jeg taknemmelig for alt, hvad vi havde, for alt, hvad du gav mig.
Jeg lever med minder om dig, fordi jeg ikke kan glemme dig.
Jeg bærer dig i mit hjerte, som en dyrebar skat, jeg ikke kan give slip på. Og selvom det gør mig ondt, at du ikke længere er her, så ved jeg, at du altid vil være en del af mig, en del af mit hjerte, en del af min sjæl. Din kærlighed var en gave, som jeg vil bære med mig resten af mit liv.
Jeg kan ikke glemme dig, fordi du var min verden, mit alt
Og selvom denne verden er fuld af skygger nu, vil jeg altid være taknemmelig for det lys, du bragte ind i mit liv. Hver dag prøver jeg at finde styrken til at fortsætte, til at leve videre, men jeg vil altid bære mindet om dig som den smukkeste del af mig.
Når jeg ser på fremtiden, ved jeg, at du altid vil være en del af mine tanker, en del af mine drømme. Jeg vil måske aldrig glemme dig, men jeg har lært, at det er okay.
Og så vil jeg gå fremad, med dig i mit hjerte, med dine minder som lyset, der vil guide mig gennem de mørke dage. Jeg kan ikke glemme dig, men det betyder kun, at du var virkelig speciel, at vores kærlighed var ægte. Og det vil jeg altid være taknemmelig for.
