Hvordan er det muligt, at du er her, men jeg ikke føler dig? Hvorfor mister dine ord deres vægt, selv når jeg hører dem? Hvorfor bliver nærhed til afstand, selvom der ikke er et eneste skridt mellem os? Når du står foran mig, forekommer det mig, at jeg ser igennem dig. Hvor er du blevet af, selvom du aldrig er gået?
Vi vågner op i den samme seng, men følelsen af nærhed forsvinder. Du rører ved mig, jeg er ligeglad. Ikke fordi jeg ikke elsker dig - men fordi der er en tomhed skjult mellem vores berøringer, som du ikke længere kan fylde.
Du kiggede engang på mig, og jeg vidste, du så mig. I dag kigger vi forbi hinanden, som om vi leder efter noget, der er blevet efterladt.
Jeg savner ikke din krop. Jeg savner følelsen af at have dig som min samtalepartner. At være min allierede. At være den, der virkelig forstår mig, før jeg overhovedet ytrer en tanke. Nu sidder vi ved siden af hinanden som fremmede. Jeg fortæller dig om min dag, og du nikker uden at lytte.
Du svarer, uden interesse, uden spørgsmål. Jeg sidder ved siden af dig og skriger indvendigt efter din opmærksomhed. Ikke efter komplimenter. Ikke med store ord. Bare med følelsen af, at du er her – med mig, ikke bare ved siden af mig.
Berøringer uden mening
Du holdt engang min hånd, som var jeg noget dyrebart. I dag holder du ikke min hånd længere. Du er bare der. Kysset vi udveksler inden sengetid er blevet et afkrydsningspunkt på vores liste.
Og det er sværere hver gang. For jeg ved, hvordan det var engang. Din omfavnelse omfavner mig ikke længere., men den glider over dine skuldre. Du kendte mig engang som dit eget åndedrag. I dag spørger du mig kun, hvad der er galt, når jeg trækker mig helt ind i mig selv.
Vi blev fanget i en rytme, der ikke lagde mærke til os. Alt, hvad vi gør, er rigtigt. Vi laver mad, vi deler pligter, vi diskuterer planer. Men mellem linjerne i disse pligter Der er ingen flere følelser. Det er bare samarbejde.Ingen forbindelse mere.
Jeg vil have mere end det. Jeg vil have et blik, der stopper op på mig. Et ord, der rører mig. Et øjeblik, der varer ved. Og jeg ved, at det stadig er dig - dig. Men det er som at bytte dit hjerte ud med en tidsplan. Alt kører glat, men uden et rigtigt slag. Jeg vil ikke have et forhold, som vi opretholder, fordi "det er så rigtigt". Jeg vil have, at du rører mig med din sjæl igen.
Træthed uden ord
Jeg leder ikke efter drama. Jeg har ikke brug for forklaringer. Bare ærlighed. Bare et øjeblik til at se mig i øjnene og indrømme, at du også føler, at noget falder fra hinanden. At stilheden mellem os ikke efterlader dig ligeglad. At du indser, hvor ofte Du forsvinder ind i dine egne tanker i stedet for at blive hos mig. Jeg savner gnisten. Jeg savner den stemning, vi havde, da alt var nyt, men intet kunstigt. Og jeg vil ikke tilbage til begyndelsen – Jeg vil gerne fortsætte.Men hvis du ikke længere er en del af denne historie, så vær modig nok til at indrømme det.
Jeg ved, du stadig er her - men hvor er du?
Jeg savner dig. Ikke når du er på arbejde. Ikke om natten, når du sover. Jeg savner dig under en sætning... Under en pause i en samtale. Mens jeg kører, når vi er stille. Det er dér, jeg føler allermest, at du ikke er her længere.
Måske har vi stadig en chance. Men ikke hvis vi tier stille. Ikke hvis vi bare prøver at være "okay". Ikke hvis vi leger et par stykker, mens vi mister os selv.
Men hvis du allerede er væk, så stå i det mindste ikke længere foran mig som en illusion. Lad mig savne dig på alvor, ikke i din nærhed!
