Har du nogensinde tænkt på, at kærligheden ikke længere eksisterer for dig? At du har været igennem for meget, set for meget, givet for meget?
Med kærlighed er det ligesom med livet: Den kommer sjældent, når man er klar.og næsten aldrig når man forventer det.
Det kommer, når du allerede har sat andre prioriteter, når din hverdag bliver tryg i sin rutine, når du føler, at du ikke længere mangler kærlighed, fordi du har lært det. at leve uden hende.
Måske har du mistet noget i mellemtiden.
Måske nogen. Måske dig selv. Men du gik videre. På din egen måde. Alene. Du har fortjent din fred, du har skabt orden, du har styrket dig selv.
Og lige da du endelig kravlede ud under alle de lag af skuffelse, lige der – kommer. Ingen pompøsitet. Der kommer simpelthen en, som ikke tilbyder løsninger, men rum. Et rum hvor du kan være et menneske igen, ikke en rolle.
Når kærligheden finder dig igen, er du ældre. Måske ikke i år, men bestemt i erfaring. Du ved, hvad der gør ondt.. Du ved, hvor dine grænser går.
Og du ved, at ikke al nærhed er kærlighed
Men trods alt, bevæger der sig noget indeni dig igen. Ikke lige med det samme. Først og fremmest er du mistroisk. Omhyggelig. Du analyserer. Du opfører stille barrierer. Men så kommer der et øjeblik, hvor man bare sidder sammen med nogen og ikke længere tænker på, om det vil vare ved. Bare dig. Og det er nok.
Moden kærlighed er mindre spektakulær, men mere autentisk. Du løber ikke længere væk fra stilheden, men deler den. Du beviser ikke længere, men du lytter. Du holder op med at lede efter en person, der vil være "perfekt", fordi du ved, at du selv er langt fra det.
Og mere end kærlighed til selve ideen Du leder efter et trygt forhold. Hvor du ikke kun er god, når du smiler, men også når du er træt, irriteret, stille og roligt deprimeret. Den kærlighed, der så er tilbage, er det, der tæller.
Når kærligheden finder dig igen, er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt du vil give alt, hvad du har.
Spørgsmålet er, om du vil give de rigtige ting? Du glemmer ikke, hvad du har lært – du tillader dig selv bare at tage risici igen. Ikke fordi du har glemt, hvor ondt det gør, men fordi du har indset, at uden risiko er der intet forhold, der vil bevæge dig. Og nogle gange, mens du tillader dig selv at være sårbar, indser du, at du ikke længere er alene.
Kærlighed frelser dig ikke. Det heler ikke alle sår. Ret ikke alt, der gik galt. Men hvis du har held – eller mod – der kommer en, som gør livet lettere. Og det er nogle gange alt, hvad man behøver.
