Den konstante festning er også forbi. Vi skal ikke tage det til os, vi er vokset fra utallige aftener i klubber, vores maver har ikke længere nerver af stål til diverse alkoholiske blandinger, og hvert remix af populærmusik appellerer ikke til os. Ved at slukke for det hyggelige natteliv mister vi ikke livet i os, vi går blot ind i en periode, der vil byde os på en anden form for spænding. Og hvad er tegnene på, at "festdyret" i os langsomt er ved at dø?
