Tag et øjeblik og kig på den enhed, du læser denne artikel på. Den koster sandsynligvis mere end en gennemsnitlig brugt bil fra 1990'erne, har en processorkraft, der ville bringe hele Apollo 11-missionen til skamme, og et kamera, der bruger kunstig intelligens til at fremmane en solskinsdag i totalt mørke. Alt dette er selvfølgelig vidunderligt, teknisk perfekt, sterilt og ... kedeligt som bare pokker. I en verden, hvor alle vores minder er digitalt korrigeret og udglattet med mindst tre filtre, virker det som det rene vanvid at slæbe rundt på et halvt kilo analogt udstyr. Det er næsten som at beslutte at køre til sit morgenmøde i en larmende, ildelugtende V8-benzinbil uden servostyring i stedet for en elegant elektrisk crossover.
