Mit sidste farvel: Hvorfor er det sværest at give slip på dem, vi elsker allermest?

I lang tid ledte jeg efter grunde til at blive. Jeg er lang tid retfærdiggjorde dine handlinger, dine ord, din stilhed. Alt jeg ønskede var kærlighed.

Der var dage, hvor jeg stadig troede på os, hvor jeg troede, at vores fremtid var lys og fuld af muligheder. Jeg spekulerede på, hvad jeg ellers kunne gøre for at få det til at fungere for os. Jeg troede på, at hvis jeg tålmodig nok, forstående og vedholdende, kan du endelig se, hvor meget jeg kan give dig. Men årene gik, og hver ny dag overbeviste mig om, at jeg levede i en illusion.

Hvor mange gange har jeg udskudt min lykke på grund af dig?

Hvor mange gange har jeg lukket mine øjne for sandheden, bare for at jeg ikke skulle miste den idé, jeg skabte om os? For mange gange. Jeg fokuserede så meget på dine behov, din frygt og dine ønsker, at jeg helt glemte mig selv.

I lang tid troede jeg, at jeg måtte redde dig, at det var min kærlighed, der ville ændre dig. I dag ved jeg, at det ikke er sandt.

Ingen kan redde en anden, hvis de ikke vil. Ingen kan udfylde tomrummet i en andens hjerte, medmindre de er villige til selv at åbne døren.

Jeg lever ikke længere for din godkendelse

Jeg indså endelig, at jeg ikke er her for at behage dig. Jeg er ikke her for at bevise mit værd med endeløs indsats, som du ikke engang bemærker. Jeg er her for at leve mit liv for at finde held og sans for dine måder.

Din ligegyldighed hun lærte mig, hvor værdifuld opmærksomhed er. Din stilhed hun lærte mig vigtigheden af ærlig kommunikation. Din afstand hun viste mig, at jeg er nok alene – og at jeg fortjener mere.

Dette øjeblik er et vendepunkt for mig. Ikke mere vrede, ikke mere sorg, bare klarhed. Jeg ser den sandhed, jeg har været bange for så længe. Denne sandhed er enkel: vores historie er ved at være slut, og det er helt fint.

Jeg lukker det her kapitel. Ikke fordi jeg hader dig, men fordi jeg endelig gjorde det lært at elske mig selv.