Uddannelse er nøglen til at forme et barns følelsesverden. Vi spekulerer ofte på, hvad vi gør rigtigt, og hvor vi kan begå fejl. En af de stadig mere presserende udfordringer er børns angst, som viser sig i forskellige former – fra overdreven frygt for det ukendte til fysiske symptomer som mavepine og søvnløshed.
Men er det muligt, at visse mønstre af forældrenes adfærd bidrager til udviklingen angst? Forskning har vist, at der er visse typer forældre, der er mere tilbøjelige til at opdrage angste børn.
Overbeskyttende forældre: Når verden er for farlig
En af de mere kendte adfærd, der fører til børneangst, er den såkaldte "helikopter forældreskab". Dette er en form for overbeskyttende forældreskab, hvor forældre konstant våger over deres børn, blander sig i enhver beslutning og forsøger at fjerne eventuelle forhindringer eller farer fra barnets vej. Umiddelbart ser det ud til, at sådanne forældre kun ønsker det bedste for deres barn, men i virkeligheden forhindrer de deres børn i at møde livets udfordringer og udvikle robusthed.
Overbeskyttelse af et barn mod vanskelige situationer, såsom konflikter med kammerater eller fiasko i skolen, forhindrer barnet i at lære at håndtere sine følelser. I stedet for at udvikle mestringsstrategier lærer barnet, at verden er for farlig til at møde alene. Dette fører til en øget følelse af hjælpeløshed og angst, når han står over for reelle udfordringer, da han føler sig uforberedt og inkompetent.
Forældres frygt går videre til børn
En anden vigtig faktor, der bidrager til børns angst, er adfærden hos forældre, der selv lider af angst eller de har overdreven frygt for visse situationer. Børn er som svampe – de optager alt, hvad de oplever i deres omgivelser, og hvis de føler, at deres forældre er bange for omverdenen, overfører de ofte dette til sig selv.
For eksempel vil forældre, der er bange for højder, ikke kun forhindre deres børn i at klatre i træer, men vil bruge deres angst til at kommunikere, at verden er farlig og fuld af trusler. En sådan adfærd får barnet til at begynde at tvivle på sin egen sikkerhed, hvilket yderligere bidrager til følelsen af angst. Børn, der vokser op i et sådant miljø, kan have svært ved at udvikle et sundt selvværd og en følelse af tryghed.
Undgåelse af problemer og manglende evne til at klare sig
Det er et vigtigt element i udviklingen af følelsesmæssig robusthed evnen til at møde udfordringer. Forældre, der tillader deres børn at undgå vanskelige situationer ubevidst bidrager til deres manglende evne til at lære at overvinde deres frygt. I stedet for at et barn oplever svigt og derefter lærer af deres fejl, sørger forældre for, at de aldrig står over for risici. Som følge heraf udvikler barnet ikke de nødvendige redskaber til at håndtere frustration, hvilket fører til øget angst, når det står over for uforudsigelige eller ubehagelige situationer.
Hvordan hjælper man børn med at overvinde angst?
Det første skridt er at indse det ikke enhver fejl eller fejl er en katastrofe. Børn skal lære, at udfordringer er en del af livet, og forældre kan støtte dem ved at opmuntre dem til at løse problemer på egen hånd i stedet for at komme dem til undsætning hver gang. Det er også vigtigt, at forældre arbejder med deres egen frygt og angst og ikke overfører deres bekymringer til deres børn.
Støtte, medfølelse og opmuntring af et barn til at udforske verden på egen hånd er nøglen til at udvikle følelsesmæssig modstandskraft. Børn skal føle, at deres forældre stoler på dem og tror på deres evner. På den måde vil de lettere udvikle selvtillid og overvinde den angst, der kan være forårsaget af overbeskyttende forældreskab.
Konklusion: forældre som rollemodeller
Alle forældre ønsker det bedste for deres barn, men det er vigtigt at erkende, hvornår vores frygt kan gøre mere skade end gavn for barnet. Med den rette tilgang og bevidsthed om vores egne adfærdsmønstre kan vi hjælpe børn med at udvikle den styrke, selvtillid og følelsesmæssige modstandskraft, som vil hjælpe dem med at overvinde angst og trives i verden.
