Nogle filmkritikere siger, at vi kan genkende genren af en film blot ved farven på filmscenerne. Varme røde toner er forbeholdt romantiske film, mindre mættede farver til apokalyptiske film, kølige blå toner til gyserfilm, fluorescerende grønne nuancer til science fiction, gul til ørkenfilm, mættede levende røde toner til komedier og episk blå og orange til alle andre genrer. Hvad vil filmskaberne opnå med disse farver, og hvor meget påvirker de vores følelser gennem bruseteknikker? Mere om dette nedenfor.
Kot glasba v dvigalu ali čakalnici ima barva moč, da vpliva na naše počutje in razpoloženje, ne da bi se tega sploh zavedali. Ljudje kar 87 odstotkov vseh čutnih vtisov dobivamo prek barvnega sveta, in tega se filmski ustvarjali še kako dobro zavedajo. Zato barvni odtenki filmov niso nikakršno naključje, psihologija barv pa je posebna veja filmske industrije. Z barvami namreč filmi pridno in ”prikrito” manipulirajo z našimi čustvi.
LÆS MERE: De største fejl i blockbuster-film, som du sikkert gik glip af
Koloristi v sedmi umetnosti sledijo Plutchikovemu kolesu čustev (Robert Plutchik je bil ameriški psiholog), tridimenzionalnemu modelu, ki pojasnjuje odnose med posameznimi čustvi z barvnim kolesom. Naš odziv na barvo je resda odvisen od kulturnega okolja in konteksta, a obstajajo tudi ”univerzalni” odzivi. Prisluhnite poučnemu videu (glejte spodaj) in se natančneje podučite o tem, kako filmski ustvarjalci z barvo manipulirajo z našimi čustvi.
