Mange mennesker har ingen plan for, hvordan de skal administrere deres penge – de lever måned til måned, bruger lige så meget, som de tjener, men når der opstår uventede udgifter, opstår der problemer. Og netop på grund af sådanne skæbnesvangre øjeblikke er det vigtigt at forberede sig på dem på forhånd. Allerede i morgen kan du begynde at bruge de metoder, der sparer dig uden at melde afbud.
At beskæftige sig med pengehåndtering er ubehageligt – angstfølelser er velkendte for en hel del mennesker, og det er endnu mere ubehageligt, når du befinder dig i økonomiske problemer, som du ikke var forberedt på. Hvad skal man gøre?
6 simple sparemetoder, som 100 % fungerer:
20/80 metoden
Med denne metode betaler du først alle HASTERDE regninger, kreditter og andre forpligtelser. Del resten af pengene ved at spare eller investere 20 %, og brug de resterende 80 % som du ønsker.
60/10/10/10/10 metoden
Ifølge denne metode skal du fordele pengene på følgende måde: 60 % er beregnet til HASTE udgifter, 10 % til opsparing til alderdommen, 10 % til langsigtede større indkøb, 10 % til sjældne udgifter (ny computer, køleskab...) og 10 % til underholdning.
Metode 10 %
Denne metode har kun én simpel regel, hvorfor den er lidt mere overbevisende - der skal kun spares 10 % indkomst. Fordi det er så enkelt, er det også mere sandsynligt, at det bliver brugt i det lange løb.
Kontant - bankmetode
Del pengene i to dele (de behøver ikke at være ens). Opbevar den ene del kontant, den anden del skal være i banken. Brug først kontanterne, og start først derefter bankkontoen. Denne metode er effektiv for dem, der ikke overvåger, hvor mange penge de bruger.
Metoden med fire kuverter
Du betaler alle HASTE udgifter først. Så sparer du 10 til 20 % til større eller uplanlagte udgifter. Del resten af pengene i fire dele og læg dem i fire kuverter (eller del dem i fire underkonti i banken). Hver kuvert er beregnet til en uge i måneden.
Vores bedstemødres metode
Denne metode følger en simpel logik - opret en separat kuvert eller opsparingskonto for hver vigtig udgiftskategori (f.eks. mad, tøj, medicin, bil, underholdning...). Fordel hele indkomsten mellem disse kategorier – hvis du løber tør for penge i en af kategorierne, men du stadig har brug for dem, kan du tage dem fra den kategori, der ikke haster så meget.
