Forestil dig, at du løber en 100-meter spurt mod Usain Bolt. Han er allerede ved den 90. meter, hans muskler fungerer perfekt, hans teknik er upåklagelig. Du er et sted omkring den 60. meter, gisper efter vejret, dine snørebånd er løst, og dit bryst er stramt. Og hvad gør du? I stedet for at bide tænderne sammen og sætte farten op, stopper du, ringer til dommerne og kræver, at målstregen flyttes til 150 meter, idet du siger, at det vil hjælpe dig med at finde din rytme.
