Føler du, at du ikke er den, du plejede at være? At du har ændret dig i et forhold på en måde, du ikke kan lide? Hvor er dit gamle jeg, din indre fred, din afslappethed blevet af? Forkert forhold?!
partnerskabsforhold
Hvis du nogensinde har drømt om en ægte, dyb forbindelse med en person, der ved, hvem hun er, og hvad hun vil have, så overvej, hvad det vil sige at træde ind i en alfakvindes verden. Det er ikke et modetilbehør til egoet, men et partnerskab, hvor klarhed og sårbarhed mødes på et fælles magtområde. På bare et par minutter vil du lære, hvorfor denne kvinde ikke accepterer undskyldninger, hvorfor hun går sin vej, hvis hun mærker ubeslutsomhed, og hvordan kærligheden ændrer sig, når der ikke længere er plads til spil.
Hvordan er det muligt, at du er her, men jeg ikke føler dig? Hvorfor mister dine ord deres vægt, selv når jeg hører dem? Hvorfor bliver nærhed til afstand, selvom der ikke er et eneste skridt mellem os? Når du står foran mig, forekommer det mig, at jeg ser igennem dig. Hvor er du blevet af, selvom du aldrig er gået?
Når vi elsker nogen, tror vi, at de betyder noget – og at de har en fremtid. Men livet følger ofte ikke de regler, vi forestiller os.
Hvor mange gange har du elsket en person, der ikke elskede dig tilbage? Hvor mange gange har du prøvet, bevist, ventet og håbet? Og hvornår var sidste gang, du kiggede på dig selv og spurgte dig selv: hvorfor gør jeg det her? Hvorfor kæmper jeg for en, der ikke kan elske mig?
Tak for alt, hvad du har lært mig - desværre forstår man nogle lektioner først, når det er for sent.
Du lærte mig mere, end jeg nogensinde havde forventet. Det var ud fra dine handlinger – ikke dine ord – at jeg skabte den verden, jeg nu bærer med mig. Ingen forklaring, ingen instruktioner. Bare med det, du var.
Du bliver langsomt træt. Ikke i ét skridt, men i tusindvis af små. Når man giver lidt mere hver dag. Til dig selv. Når du presser grænser, du lovede dig selv, at du aldrig ville overskride. Når du tier stille for at undgå konflikt. Når du smiler, selvom du mærker en tåre i halsen.
Tror du, at perfekte forhold altid bør være fri for skænderier? Tror du, at ægte kærlighed betyder, at man aldrig behøver at udtrykke sine følelser? Er du sikker på, at du skal udholde smerte for at bevise din forpligtelse?
Hvorfor blive ved med at være utilfreds, hvor man er? Hvad er du egentlig bange for – ensomhed, forandring, det ukendte? Har du overbevist dig selv om, at det ville være bedre, hvis du bare ventede lidt længere? Hvor mange af dine drømme, mål og glæder har du ofret for at bevare noget, der for længst har mistet sin betydning?
Hvor længe har du tænkt dig at vente på, at tingene mirakuløst forbedres? Hvornår vil du holde op med at tro på tomme løfter og begynde at stole på det, der er klart for dine øjne? Er du klar til at leve i et forhold, hvor loyalitet ikke er en given ting, men altid et spørgsmål?
Hvorfor venter du stadig på, at din mand skal træffe en beslutning? Hvorfor tror du stadig, at han vil ændre sig? Hvor mange gange skal du bevise over for dig selv, at du fortjener mere, end han er villig til at give dig?
Hvorfor leder vi altid efter det rette tidspunkt for kærlighed? Hvad hvis sådan en tid slet ikke eksisterer? Og hvis nogen virkelig er den rette for dig – hvorfor skulle du så vente?