Har du nogensinde følt, at du fandt noget særligt, men det hele var bare en illusion? At de ord, du hørte, lovede mere, end personen var villig til at gøre?
personlig udvikling
Jeg har længe troet, at ægte kærlighed betyder at holde ud. At hvis du er tålmodig nok, hvis du prøver hårdt nok, hvis du giver nok af dig selv, vil alt fungere. At tingene bliver bedre en dag, at du en dag vil se, hvor meget du betyder for mig og elsker mig, som jeg elskede dig.
Hvorfor udløser en bestemt tanke en bølge af følelser? Ingen advarsel, ingen spørgsmål - bare en berøring, der ikke kan ignoreres. Måske mens du går ved vandet, når du pludselig mærker en fred, du ikke ledte efter, eller mens du kigger på stjernerne, når en følelse kommer over dig, som du ikke kan nævne.
Har du nogensinde tænkt over, hvad jeg gik igennem, da du vendte dig væk? Da jeg kaldte dit navn og du tav? Jeg bebrejder dig ikke længere i dag. I stedet siger jeg taknemmeligt: tak.
Intet er tilfældigt. Mennesker, der ikke længere er en del af dit liv, bliver, hvor de hører til – i fortiden. Deres fravær er ikke et spørgsmål om debat eller spørgsmål. Det er et faktum. Fortiden er et sted for færdige historier, ikke for at genoplive det, der ikke længere er vigtigt.
At komme tilbage til den person, der sårede dig? Svaret er dybt i dig. Det sår, denne person påførte dig, var ikke tilfældigt. Det var et tegn på ikke at blive ignoreret.
Smerte er ikke en illusion. Det er ikke noget, vi finder på eller forestiller os. Hun er ægte. Det kommer i forskellige former og intensiteter, både fysiske og følelsesmæssige. Nogle gange er det tydeligt og genkendeligt – som et sår, der nægter at hele. Andre gange er det subtilt, næsten umærkeligt, men gnaver stille og roligt i dig indeni, indtil det kræver din fulde opmærksomhed.
Hvorfor ender jeg altid alene? Hvorfor er det, at hver gang jeg forsøger at have et dybt forhold, fejler noget inde i mig?
Det menneskelige sind kan lide at være i kontrol. Behovet for forudsigelighed og følelsen af, at vi holder livets tøjler i egne hænder, er nærmest instinktivt. Men hvordan handler vi, når vi befinder os i en verden, hvor så mange ting er uden for vores rækkevidde? Når man står over for uforudsigelighed, er nøglen ikke at holde fast, men at lære at give slip.
Første gang du sårede mig, blev jeg. Hvorfor bliver vi ved, hvor vi bliver såret igen og igen?
Hvorfor gør kærlighed nogle gange så ondt os? Er det ikke kærlighed, der skal gøre os glade, løfte os op og forbinde os? Kærlighed gør ikke ondt!
Alt hvad du føler nu er en del af din rejse. Din smerte, dine øjeblikke af stilhed, dine spørgsmål – det er alt sammen en del af historien, der driver dig fremad.