Det skete hurtigt, næsten umærkeligt. Den ene dag delte vi alt, den næste dag gik vi allerede forskellige stier. Ved du hvad? Selvom vores historie er slut, bærer jeg på mere end bare minder. Jeg bærer den taknemmelighed, jeg føler, hver gang jeg tænker på dig.
Da du først kom ind i mit liv, var det som forår efter en lang vinter. Alt blev lysere, mere levende med dig. Vi havde de små øjeblikke af lykke, hvor vi grinede uden egentlig grund, da vi sagde alt med et blik. Jeg var glad. Virkelig glad. Det ser ud til, at vi er skabt til hinanden, i det mindste for det øjeblik.
Men livet er mærkeligt – det ændrer sig og nogle gange på uventede måder. Kærlighed er ikke altid nok, og det bragte os til et punkt, hvor det var for svært at fortsætte sammen. Jeg accepterede det, ikke uden kamp, men med tiden. Jeg forstod, at alt, hvad der sker, har en grund.
Jeg ved, at vi ikke brød op af had eller vrede. Nej, vores brud var en stille kapitulation over for ting, vi ikke kunne ændre. Men det betyder ikke, at jeg ikke sætter pris på alt, hvad vi havde. Tværtimod. Sammen med dig lærte jeg, hvad det vil sige at virkelig elske. Jeg lærte, hvordan det er at elske nogen så meget, at du ville give alt for at gøre dem glade. Og selvom det var hårdt, gav det mig styrken til at vokse.
Nu hvor der er plads og tid mellem os, tænker jeg nogle gange på dig. Måske lyder det sjovt, men det får mig til at smile alligevel. Måske har du ændret dig, måske er du stadig den samme, men du var vigtig for mig. Du var den kærlighed, der viste mig, hvor dybt jeg kunne føle, hvor meget jeg var villig til at give.
Måske forstår du mig ikke. Du ved måske aldrig, hvor meget du betød for mig. Men selvom vores vej ikke længere er fælles, vil jeg gerne have, at du skal vide: Jeg er taknemmelig. Taknemmelig for alt, hvad vi har oplevet. Taknemmelig for alle de gode stunder, for alle lektionerne, for alle grinene og endda tårerne.
Måske møder jeg dig ikke igen, måske krydses vores veje ikke igen. Men jeg vil altid være taknemmelig for dig. Du gør mig til en bedre version af mig selv. Den kærlighed, jeg har i mit hjerte, er ikke længere den lidenskabelige, romantiske kærlighed, men dyb taknemmelighed. Og det er okay. Tak fordi du er en del af mit liv.
