Tak venner! Hvad gør vi, når verden omkring os begynder at bryde sammen? Hvem ringer vi til, når vi føler os fortabte, når fortvivlelsen sniger sig stille ind i vores sind? Det er i disse sværeste øjeblikke, at venskabets sande værdi afsløres.
Der er mennesker, der forlader os, når vi har det værst, og der er mennesker, der de bliver – uanset hvad. Jeg dedikerer denne rekord til dem, de sande venner, der er med os i al slags vejr, under alle omstændigheder, uden forventninger og uden betingelser. En sjælden perle.
Dem, der ved, hvordan det er at være såret og alene!
tak skal du have til venner, der forstår, at livet ikke altid er et eventyr, og at alle har deres kampe. De ved, at mørke dage er en naturlig del af livet, og at nogle gange har vi bare brug for nogen, der bare lytter. De stiller ikke spørgsmål, de leder ikke efter hurtige løsninger, de er der simpelthen – som tavse ledsagere, der får os til at føle, at vi ikke er alene.
De er til stede, selv når der ikke er brug for ord
Der er de øjeblikke, hvor ord ikke er nok. Når smerte og kvaler simpelthen ikke har noget udtryk. Og alligevel ved vores sande venner, hvordan de skal komme, selv når vi ikke kan finde den rigtige måde at udtrykke, hvad der tynger os. Med deres nærvær, et varmt kram eller et blidt smil viser de os, at det er okay at være sårbar. Deres tilstedeværelse beroliger os, minder os om, at vi er værdige og elskede, selv når vi ikke selv tror på det.
Support, selvom rejsen er lang
Ikke alle kampe er kortvarige, og nogle gange bliver venner ved vores side længere, end vi nogensinde kunne forvente. De bærer vægten af vores bekymringer, løfter os op, når vi ikke selv kan gøre det. Deres vedholdenhed og loyalitet er som et lys for enden af en mørk tunnel. De viser os, at styrke kan findes, selv når vi tror, vi har mistet den. Tak fordi du ikke gav op, fordi du tror på os selv når vi ikke selv tror på det.
Du accepterede os, som vi var - og blev
Sande venner dømmer ikke. De accepterer os præcis, som vi er, med alle vores fejl, usikkerhed og tvivl. De er ligeglade med, om vi nogle gange rækker hænderne op, om vi nogle gange falder, eller om vi trækker os ind i os selv. De er der altid, klar til at give en hånd med, når vi er klar til at vende tilbage. Deres kærlighed og støtte er ikke bundet til vores styrke eller succes. De accepterer os som mennesker, med alle vores ufuldkommenheder.
