Uventede konsekvenser af barndommen: Er årsagerne til dine problemer skjult i fortiden?

Den tidlige barndom lægger grundlaget for vores følelser og reaktioner senere i livet. Mental sundhed er ikke noget, der først bliver vigtigt i voksenalderen, da det er bygget op fra de tidligste øjeblikke af livet. Fra hvordan vi håndterer stress til hvordan vi møder udfordringer. Alt er dybt forbundet med det miljø, vi voksede op i.

Hvordan former den tidlige barndom os?

Den tidlige barndom er en følsom periode, når hjernens udvikling er på sit højeste, hvilket betyder, at dette er en tid med både muligheder og sårbarhed. Hvordan reagerede dine pårørende, da du var ked af det? Modtog du trøst og støtte, eller var der restriktioner for at udtrykke følelser? Hvordan har disse oplevelser påvirket din forståelse af mental og følelsesmæssig sundhed? Osv. Det er alle vigtige spørgsmål, og svarene på dem kan findes i den tidlige barndom.

Forskning bekræfter sammenhængen mellem tidlige oplevelser og langsigtet velvære. En nylig undersøgelse viste, at negative barndomsoplevelser såsom omsorgssvigt eller traumer markant øger sandsynligheden for at udvikle psykiske problemer såsom depression og angst i voksenalderen (Tzouvara et al., 2023). Men det er ikke kun et spørgsmål om at undgå negative oplevelser. Positive interaktioner – såsom at læse med en forælder, at trøste i nød og udforske sikkert – hjælper hjernen med at danne en mere modstandsdygtig personlighed.

Og ikke kun tidlig barndom, dannelsen af vores forståelse af verden begynder allerede i livmoderen. Undersøgelser har vist, at høje niveauer af stress under graviditeten kan påvirke et barns følelsesmæssige udvikling, hvilket øger modtageligheden for angst og følelsesmæssig dysregulering senere i livet (Jagtap et al., 2023).

Så er alt allerede afgjort?

Langt fra det! Den tidlige barndom har en betydelig indflydelse på os og vores personlighed, følelser, men vejen til mentalt velvære ender ikke i barndommen. Det er en integreret proces gennem hele livet. Personlig udvikling indebærer løbende at arbejde med vaner, der forbedrer følelsesmæssigt og mentalt velvære. Et godt eksempel er mindfulness-praksis – daglig meditation eller praktisering af taknemmelighed. Disse kan gradvist omprogrammere hjernen til bedre følelsesmæssig balance, hvilket forbedrer den generelle mentale sundhed.