Nogle gange sætter livet punktum, hvor vi ville have et komma, og det er helt fint.
Et brud kan være en overraskelse, nogle gange et chok, men ofte er det en mulighed pakket ind i en anden pakke. Ikke enhver slutning er tragisk. Det kan være elegant farvel fuld af taknemmelighed, minder og erkendelsen af, at din historie med ham måske har været kort, men stadig sød.
Du kender den følelse - lidt smerte, lidt lindring, lidt nostalgi og lidt håb, som stille og roligt vågner op i baggrunden. Han var en del af din historie, og det er et meget specielt kapitel.
Men hvem siger, at noget, der ikke er evigt, er en fiasko?
Nogle gange er de øjeblikke, der varer lige den rigtige mængde tid, de smukkeste. Som en film, der slutter, før den bliver kedelig, eller en bog, der efterlader nogle åbne spørgsmål i dit sind i lang tid.
Selvfølgelig kan det ryste dig en smule at bryde op, men hvis du tænker over det, åbner det døren til noget større. Pludselig har du tid til dig selv igen, til dine tanker, til dine drømme. Måske har du længe haft lyst til at prøve noget nyt - en dansetime, en tur, dase i det uendelige - nu er det tid til at gøre det. Og hvem ved? Du kan blive forelsket i dig selv på en måde, du aldrig kendte før.
Han var en vigtig del af dit liv
Og ser man tilbage nu, kan man med varme i hjertet sige: "Tak." Tak for grinene, for de øjeblikke, hvor du var ét, for alle samtalerne og de små øjeblikke, der fik dig til at føle dig set. Taknemmelighed er ikke et tegn på svaghed, men styrke. Det betyder, at du ved, hvordan du værdsætter det, der var, uden fortrydelse, uden vrede. Måske lærte han dig ting, du ikke vidste om dig selv, eller forberedte dig på den kærlighed, der endnu ikke kommer.
Han bliver aldrig en fremmed
Hvordan kunne jeg være det? Han kendte dig på måder, som ingen andre gjorde. Han var den, der så dine triumfer og din frygt, som vidste, hvordan han skulle få dig til at grine, og som delte de små, ubetydelige øjeblikke med dig, som andre ikke ville bemærke. Sådanne links slettes ikke. De kan løsne sig, blive mere flygtige, men de forsvinder ikke.
De vil aldrig være fremmede, fordi det er svært at glemme en, der engang så selvsikkert spiste det sidste stykke kage til dig. Hans aftryk er ikke et sår, men en del af din historie – en der lærte dig at værdsætte kærlighed, men også hvor godt det er at være selvstændig og selvsikker.
Og nu? Du er nu på vej
Ikke længere som en del af et par, men som en fuldstændig selvstændig, smuk kvinde, der ved, hvad hun vil. Dit liv er nu som et lærred, du fylder med dine drømmes farver – uden at gå på kompromis med farvepaletten.
Han vil altid være der et sted, i dine minder. Måske som den, der vidste, hvordan man laver verdens mærkeligste sandwich, eller som en, der lærte dig, at du ikke bare er en, der elsker – men en, der ved, hvordan du elsker dig selv
Den bedste del af denne historie er, at det ikke ender med ham, men åbner et nyt kapitel for dig. Og - dette sidste stykke kage - nu spiser du det med fornøjelse selv.
Dette er din historie og ingen, ikke engang fortiden, kan skrive det til dig.
