I århundreder har kunstnere forsynet den vestlige civilisation med uvurderlige værker som Mona Lisa, Pietà, Girl with a Pearl Earring, Night Watch og The Thinker. Mester efter mester. Fra Leonardo da Vinci til Rembrandt skabte disse forfattere værker, der inspirerede og løftede moralen. De har opnået dette ved at kræve de højeste standarder for ekspertise og altid stræbe efter den højeste kvalitet. Men der skete noget på vejen til det 20. århundrede. Dyb, inspirerende og smuk kunst er blevet erstattet af ny, anderledes og grim. Nogle siger, at moderne kunst er dårlig, andre, at den er revolutionerende. Se videoen og bedøm selv.
Stoletja so veliki umetniki postavljali standarde lepote. Zdaj teh standardov več ni. Moderna umetnost je tekmovanje med grdim in banalnim / sprijenim / abstraktnim / perverznim / kontroverznim. Najbolj šokanten zmaga. Najboljši atributi moderne umetnosti so tako butasto, nesmiselno in sporno. Michelangelo je Davida izklesal iz skale, danes muzeji sodobne umetnosti dajejo na ogled skalo. Čisto, neobklesano skalo. Tako nizko so padli standardi. Kako se je to zgodilo?
Kako je umetnost, ki smo jo poznali nekoč, kako so njeni standardni izumrli in je standard postal slab okus. V resnici niso umrli. Bili so pregnani. Za vse pa so krivi uporniški impresionisti, ki so začeli z nečim, čemur pravimo estetski relativizem, ki je v vsej svoji popolnosti povzet v frazi ”lepota je v očeh opazovalca”.
LÆS MERE: Evian & Alexander Wang – fordi godt vand er kunst
Več o tem zakaj je umetnost z avantgardno umetnostjo 20. stoletja zadela dno pa vam bo razložil umetnik Robert Florczak, ki tudi pove, kako lahko ustavimo in preokrenimo ta gnil tok dogodkov.