Europa-Kommissionen har opnået en stor sejr i sin flerårige juridiske tvist med Apple, da Den Europæiske Unions Domstol (ECJ) bekræftede, at virksomheden skal tilbagebetale 13 milliarder euro i "ulovlige" skattefordele, det opnåede i Irland. Denne overraskende dom styrker yderligere Europa-Kommissionens bestræbelser på at forhindre multinationale selskaber i at opnå uretfærdige skattefordele.
Tvisten begyndte i 2016, da EU-Kommissionen afgjorde, at Apple modtog ulovlig statsstøtte fra Irland i form af skattelettelser, der gjaldt for overskud, der var opnået uden for USA. Efter denne beslutning måtte Irland anmode om tilbagebetaling af det nævnte beløb. Apple hævdede, at det var en politisk beslutning uden juridisk grundlag. Ikke desto mindre har EU-domstolen nu endeligt dømt til fordel for Kommissionen og omstødt en tidligere dom fra 2020, der favoriserede Apple.
Europa-Kommissionen hævdede, at Irland tillod Apple at betale skat til en ekstrem lav sats mellem 2003 og 2014, hvilket tillod virksomheden at betale kun 0,005 % skat i 2014, mens andre virksomheder betalte væsentligt højere satser. Ifølge Kommissionen gav denne fordel Apple en uretfærdig konkurrenceposition.
Indvirkning på andre multinationale selskaber
Den europæiske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, kendt for sit strenge tilsyn med store virksomheder, har foreslået bøder til flere multinationale selskaber som Amazon, Fiat og Starbucks, også for lignende sager om angiveligt uretfærdige skattefordele. Vestager, der forlader embedet i år, var en central drivkraft for sagen, der pressede på for større lighed i selskabsskatteforpligtelser i hele EU.
Ikke desto mindre mislykkedes nogle lignende sager, såsom mod Fiat, i sidste ende. Men Apple er blevet et eksempel på en virksomhed, der på grund af sin størrelse og indflydelse er havnet i centrum for disse bestræbelser, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser for fremtidige retssager i forbindelse med skattelettelser for multinationale selskaber i Europa.
Foto: pexels / tranmautritamApple afviser anklagerne
Apple har konsekvent afvist beskyldninger om fejl, og administrerende direktør Tim Cook har gentagne gange sagt, at det var en politisk motiveret sag. Ifølge ham modtog Apple ingen statsstøtte og betalte alle skatter i overensstemmelse med irsk lov.
Men Europa-Kommissionen holdt fast ved sin anmodning og appellerede i 2020 en kendelse fra underretten, der var til fordel for Apple. EU-Domstolen har nu afgjort, at der var juridiske fejl i underrettens afgørelse og har givet Kommissionen medhold, hvilket betyder, at Apple skal tilbagebetale de førnævnte €13 mia.
Foto: pexels / pixabayGlobale tendenser: Pres på teknologigiganter
Presset på de store tech-giganter er ikke begrænset til Europa alene. Google står over for en række retssager rundt om i verden, herunder i USA, hvor det bliver efterforsket af det amerikanske retsvæsen for monopolistisk praksis i reklamesektoren. Dette eksempel viser også, hvordan globale regulatorer i stigende grad fokuserer på store teknologivirksomheders aktiviteter og deres indflydelse på den globale økonomi.
Med denne afgørelse modtog Europa-Kommissionen yderligere bekræftelse af, at dens bestræbelser på at forhindre illoyal skattepraksis er korrekte og berettigede. Tiden vil vise, om denne dom vil ændre den måde, multinationale selskaber driver forretning på i Europa.
I nogen tid har EU implementeret strenge regler for kunstig intelligens, som er ved at blive en vigtig del af nye teknologiske enheder såsom Google Pixel-smartphones og den nyeste iPhone 16. Disse teknologigiganter inkorporerer avancerede kunstig intelligens (UI)-funktioner i deres seneste modeller, men EU sætter allerede grænser for, hvordan disse teknologier kan bruges på det europæiske marked. For eksempel kommer den nye iPhone 16 og Google Pixel ikke til Europa med hele rækken af funktioner, der er tilgængelige i USA eller Asien. Begrænsninger omfatter alt fra brugernes privatliv til brugen af data til maskinlæring, hvilket betyder, at UI-systemer baseret på behandling af store mængder data i realtid ikke vil fungere fuldt ud. Dette rejser mange spørgsmål om fremtiden for smarte enheder i Europa. Vil teknologiske fremskridt blive begrænset af strenge regler, eller vil virksomheder tilpasse og udvikle teknologier, der overholder europæiske regler? Det forekommer mere og mere sandsynligt, at EU vil insistere på streng kontrol med brugen af brugergrænsefladen, især ud fra et synspunkt om databeskyttelse og gennemsigtighed af algoritmer, hvilket kan stoppe ankomsten af nogle af de mest avancerede funktioner, der ellers ville ændre brugeren oplevelse af smarte enheder i fremtiden.
