Porsche har annonceret et fald i overskuddet. Og ikke den slags fald i "statistisk fejl", men den slags, der udløser alarm i bestyrelser og stille panik blandt aktionærerne. De drikker måske beroligende midler i Stuttgart, men det virkelige traume finder faktisk sted i slovenske stuer. Hvorfor? Fordi for den gennemsnitlige slovener er Tyskland stadig det forjættede land. Det er vores industrielle "Fader", vores model for orden, disciplin og ingeniørmæssig overlegenhed. Hvis Porsche falder, hvis symbolet på tysk magt falder, så rystes også vores verdensbillede.
Nyheden, som normalt ville blive læst under aktiemarkedsrapporterne og glemt ved frokosttid, ramte denne gang som et lyn fra en klar himmel. Hvorfor? Fordi. Porsche Det er ikke bare en virksomhed. Det er et barometer for europæisk selvtillid. Det er den slags firma, hvor folk plejede at stå i kø, hvor folk ventede på en bil, som om det var redningen, og hvor en brugt model nogle gange var dyrere end en ny.
For bare to år siden ville de fleste have sendt mig til tvangsobservation på en psykiatrisk institution, hvis jeg havde erklæret, at Porsche – det skudsikre symbol på tysk ingeniørkunst – var klinisk død. I dag, med nyheden om Et profitkrak på 99%, og vi ser alle stille ned i jorden. Men vær forsigtig, faldet i profit er blot et symptom. Sygdommen er værre.
Der er ikke flere køer i dag. Der er ingen kunder. Og i det øjeblik du ryster det tyske alter, en stille panik hersker i slovenske stuer.
I dag ligner den tyske bilindustri den aldrende rockstjerne, der synger hits fra 1985 på scenen i alt for stramme læderbukser, mens publikum på forreste række surfer på TikTok. Og det værste? Bruxelles og vores politikere tror, at de kan redde denne stjerne ved at forbyde ham at gå på pension ved lov.
Invasionen af "hobbyfodboldtrænere" og falske diagnoser
Så snart nyheden ramte æteren, kom "hobbyfodboldtrænere" kravlende ud af alle hjørner. Det er den samme kaste af mennesker, der er træner under VM, virologer under epidemien, og nu pludselig er strategiske direktører i bilindustrien.
Nogle råber: "De har brugt for meget elektricitet, det er det! Folk vil have støj!" Andre råber: "De var ikke modige nok, Tesla spiste dem, de faldt i søvn!"
Begge sider har ret, og begge tager fejl. Sandheden er som altid mere kompleks og ligger på det ubehagelige meta-niveau, som vi ikke kan lide at tale om på pubben. Problemet for Porsche – og dermed hele Tyskland – er ikke, hvilken motor de installerer. Problemet er, at hele deres forretningsmodel, der har fungeret som et schweizisk ur i 70 år, har ramt den nye virkeligheds væg.
Biludviklingscyklussen tager et årti. Den bil, du ser i udstillingslokalet i dag, blev designet, da iPhone stadig var en nyhed. Du kan ikke bare vende dig om på hælen og sige: "Ups, fra i morgen laver vi iPads på hjul."Dette er en tankvogn, der ikke stopper." Og dette tankskib sejler nu i den forkerte retning.
Teknologisk "overskridelse" og statussymbolets afslutning
I årtier har tyskere solgt det, som økonomer kalder "førsteklasses ydeevne". De var hurtigere, bedre, mere konstruerede. I dag? I dag sker der noget, som vi kalder "overskridelse".
Når man sidder i en elektrisk Smart eller en eller anden kinesisk "noname" crossover, accelererer den til hundrede hurtigere end den bedste Porsche 911 fra for ti år siden. Teknologi har demokratiseret hastighed. Hvis en vaskemaskine på hjul kan accelerere som en raket, hvad sælger Porsche så overhovedet?
De mistede deres USP (Unique Selling Proposition)Alt, hvad de har tilbage, er nostalgi og mærket. Og det er her, tingene bliver tragikomiske. Fordi de ved, at en elbil ikke har nogen sjæl (læs: lyd), sælger de os nu højttalere. Se her. Fiat Abarth – en lille elbil med en højttaler på ydersiden, der simulerer motorens brummen. Det er som at have en Vegetar trækker blodige linjer på tofu, til lignede en bøfYnkeligt. Det her er ikke ingeniørkunst, det her er teater. Og nogle biljournalister roser og bifalder det endda.
Fra "Rig og sund" til "Rig og gammel"
Det er endnu værre med selve demografien. Hvad var en Porsche før i tiden? En bil for "cheferne". Stiv, højlydt, ubehagelig. En kobling, der var hårdere end din karakter. Bevis på, at du har erobret livet og har en sund rygsøjle.
I dag sælger tyskerne os SUV'er i vækst. Hvorfor? Fordi deres kunder er gamle. De har brug for et højt sæde på grund af deres rygsmerter og sædevarme på grund af deres prostata. Vi er gået fra kategorien "Rig og sund" til "Rig og gammel". Porsche er blevet et syndigt dyrt ortopædisk apparat med et mærke.
Og slovenske nouveau riche køber dette, i den tro, at de køber sportslighed, men i virkeligheden køber de en billet til det geriatriske venteværelse.
Fra "Freude am Fahrenheit" til "Freude am Regulation"
Se sandheden i øjnene. Sid i en moderne tysk "premier". En bil rammer dig., hvis du ikke har sikkerhedssele på, bipper den, hvis du kører 2 km/t for hurtigt forbi en skole, og den ryster dit rat, hvis du rører linjen.
Det er ikke længere en fornøjelse at køre; Dette er en tur med en instruktør betalt af Europa-Kommissionen. Tyske ingeniører er blevet slaver af deres egen kreativitet, fanger af Excel-regneark og regler. I stedet for innovation sælger de os kontrol.
På den anden side har du Tesla og kineserne. De sælger ikke en bil. De sælger software med noget stanniol pakket rundt om. Det er et spring svarende til det mellem Brombær og iPhoneOg lad os være ærlige: ingen savner et fysisk tastatur på deres telefon længere, selvom vi alle påstod dengang, at en "seriøs forretningsmand" ikke kunne arbejde uden et.
Den tyske bil er blevet et produkt for en generation, der har brug for høje sæder på grund af øm lænd og sædevarme på grund af prostataproblemer. Kategorien "Rig & Sund" er blevet til "Rig & Gammel". Og det er ikke sådan, man bygger fremtiden. På denne måde opbygger du et behageligt venteværelse til døden..
Usain Bolt og kapitulationen i Bruxelles
Og hvad gør Europa, når det ser, at det er ved at tabe kapløbet? Ændr reglerne.
Forestil dig, at du løber en sprint 100 meter mod Usain Bolt (Kina)Han er på 90 meter, du gisper efter vejret på 60 meter med snørebåndene løst. Og i stedet for at sætte farten op, stopper du og kræver, at målstregen flyttes til 150 meter.
Det er præcis, hvad Bruxelles har gjort ved at lempe 2035-målene. "Lad os give os selv lidt mere tid," siger de.Lad os redde forbrændingsmotoren!"Sikke noget vrøvl. Hvis du er langsom, hjælper det dig ikke at forlænge sporet. Det hjælper den hurtige med at få en endnu større fordel."
Mens de i Tyskland drikker champagne, fordi de vil kunne producere stempelmotorer i et par år endnu, og drømmer om syntetiske brændstoffer, er de i Kina ved at dø af grin. Vi har bare givet dem et årti til at køre os fuldstændig over ende. De udvikler ikke et bedre stempel. De udvikler 800-volt systemer, 400 kW opladning og AI, der kører bedre end et menneske. Vi er optaget af, hvordan vi bevarer "traditionen".
Slovensk “pedel” på et tysk museum
Hvorfor skulle vi i Slovenien være bekymrede over dette? Fordi vi er de små, hårdtarbejdende underleverandører. Vi laver skruerne, lysene og dækslerne til denne tyske maskine. Vores økonomi suges ind i det tyske industribryst.
Hvis Tyskland bliver et frilandsmuseum – et pænt, ryddeligt og sterilt museum for industrihistorie, hvor kinesiske turister kan se, hvordan de arbejdede “vrum-vrum” engang – så er vi pedellerne på dette museum. Og pedellerne er de første, der flyver, når pengene til opvarmning slipper op.
Slovenien skal vågne op fra dette gæstearbejder illusioner...Tyskland vil ikke redde os, fordi det ikke kan redde sig selv. De er blevet fanger af deres egen succes, af tidligere modeller og af et bureaukrati, der kvæler enhver "Entdeckungsprozess" (opdagelsesproces), som økonomer ville sige.
Det er tid til at tage plakaten ned 911'ere ned fra væggen. Meteoren er allerede faldet. Dinosaurerne græsser stadig, men græsset er allerede tørt. Og hvis vi ikke hurtigt indser, at fremtiden ikke er i nostalgisk rumlen, men i lydløs, lynhurtig effektivitet, vil vi blive efterladt på platformen. Desværre kører toget mod Beijing.
