Elon Musk, visionæren og hovedfinansiereren af det tidlige OpenAI, brugte sit drive og sine penge til at bane vejen for en organisation, der lovede at få kunstig intelligens til at tjene menneskeheden. I dag er den samme mand dog blandt virksomhedens hårdeste kritikere. Hvad gik galt?
Elon Musk, manden, der bragte dig elbiler, genanvendelige raketter og visionen om livet på Mars, har endnu en bedrift på sin liste: Han var idémanden og førende investor i grundlæggelsen af OpenAI. Men mens projektet begyndte med løftet om at skabe kunstig intelligens til gavn for menneskeheden, er det løfte nu plettet af støvet af forretningskampe, juridiske tvister og brudte venskaber. Hvordan gik Musk fra "Gudfather of UI" til sin største kritiker?
The Birth of OpenAI: A Project to Save the World
I 2015 stillede Musk i en samtale med Sam Altman et spørgsmål, der gjorde mange utilpas: "Kan vi stoppe menneskeheden i at udvikle kunstig intelligens?" Da han indså, at svaret var nej, besluttede han, at det var bedre at få udviklet brugergrænsefladen af en person med gode intentioner - og så blev OpenAI født.
Musk investerede mellem 50 millioner og 100 millioner dollars i projektet, hvilket gjorde ham til organisationens vigtigste finansmand. Hans vision? En organisation, der vil fungere som en non-profit forskningsinstitution, der er forpligtet til almenvellet, snarere end et våben for teknologiselskaber som Google.
Microsoft går ind i spillet: Partnerskab eller forræderi?
I 2016 havde OpenAI brug for mere computerkraft for at konkurrere med DeepMind, Googles AI-division. Microsoft tilbød skysupport til en værdi af $60 millioner for kun $10 millioner. Men her begyndte det at blive kompliceret.
Musk var skeptisk: "Jeg ønsker ikke, at vi skal ses som Microsofts markedsføringspionerer," skrev han i en af de lækkede e-mails. Altman formildede ham med en aftale uden forpligtelse til at fremme. Microsoft blev derefter hovedpartner i 2019 OpenAI, som drev Musk væk fra den organisation, han var med til at stifte.
3. Egoernes sammenstød: Musk vs. Altman
De interne spændinger handlede ikke kun om penge eller partnerskaber, men også om personlige ambitioner. I 2018 ønskede Musk at tage mere kontrol over OpenAI, fordi han følte, at organisationen ikke udviklede sig hurtigt nok sammenlignet med DeepMind. Altman og de resterende medstiftere afviste hans tilbud, hvilket fik Musk til at forlade bestyrelsen.
Det var et skelsættende øjeblik for organisationen: Uden Musks finansiering skiftede OpenAI fra en non-profit-model til en "limited profit"-model i 2019 for at tiltrække investorer som Microsoft.
4. Elon Musk: Fra gudfar til kritiker
Musk lægger ikke skjul på sin skuffelse i dag. Han kritiserer OpenAI for at "forlade sine rødder" og blive et "de facto datterselskab af Microsoft". Han startede også et konkurrerende firma xAI, som har samme mål som OpenAI for år siden – at få UI til at tjene menneskeheden.
Men hans vrede er mere end blot en faglig strid. Musk var overbevist om, at OpenAI ville forblive tro mod sin mission, ikke blive et værktøj til kapitalakkumulering. Hans juridiske kamp mod OpenAI og Microsoft er det seneste forsøg på at rette historien.
Konklusion: En vision kørt over af kapitalismen
Elon Musk var en nøglekraft i skabelsen af OpenAI. Med sin vision og sine penge lagde han grundlaget for en organisation, der lovede at bruge UI til gavn for menneskeheden. Men ironien er uundgåelig: det projekt, han var med til at skabe, repræsenterer nu netop det, han søgte at forhindre – monopoliseringen af teknologi i hænderne på giganter.
Musk får måske aldrig kontrollen tilbage OpenAI, men hans historie minder os om, hvor hurtigt ædle mål kan bukke under for kapitalens pres.
