Hvorfor ophævelse af 2035-grænsen for forbrændingsmotorer udgør den størst mulige risiko for europæisk innovation og ejerskab af bilmærker og den kinesiske bilindustris røde løber. Så hvorfor, uden afgørende handling, vil vi miste vores bilindustri inden 2035?
Europa var engang en pioner inden for bilinnovation, men i dag halter vi bagud Kina og USA. Ophævelse af forbuddet mod forbrændingsmotorer inden for året 2035 Det er ikke en sejr, men en kapitulation for fremskridt. Mens Geely, BYD og Tesla erobrer globale markeder, europæiske mærker forsvinder – Lotus, Volvo, Smart er allerede faldet i hænderne på udenlandske investorer. Hvis vi ikke handler nu, vil bilindustrien, som vi kender den, være historie i 2035.
Gårsdagens ophedede debat i Europa-Kommissionens korridorer om helt at fjerne 2035-fristen for salg af forbrændingsmotorer er stærkt ophidsede bilindustrien. "Denne ændring ville give producenterne mere frihed til at tilpasse sig markedsforhold og innovation," skrev EU-Kommissionen, men mange eksperter advarer om, at det primært vil svække presset på industrien for at skifte til elektrificering.
Europa har givet op – og det vil koste os bilindustrien
Forestille sig Europa i 2035, hvor innovative bilmærker med 100 % elbiler dominerer, gigafabrikker producerer batterier, og ladeinfrastrukturen er fuldt udviklet. Dette kunne have været en realitet, hvis vi havde fastholdt et klart mål om elektrificering i 2035. Men i stedet fik vi politisk ubeslutsomhed, uklare regler og manglende evne til at se fremtiden. Den Europæiske Union har ophævet sit forbud mod salg af forbrændingsmotorer inden 2035, hvilket betyder, at bilindustrien nu vil være underlagt markedskræfterne.
Og disse kræfter arbejder i øjeblikket til fordel for Kina og USA. Mens europæiske producenter udskyder beslutninger, har kinesiske og amerikanske mærker sat klare mål og investerer i fremtiden. Europæiske mærker er allerede begyndt at gå over på udenlandske hænder. Lotus, der engang var et britisk sportsvognsikon, er nu ejet af Kinas Geely. Volvo, synonymt med skandinavisk sikkerhed, har også været under Geely siden 2010. Smart, engang en Mercedes innovation, er nu et joint venture mellem Mercedes og Geely, med størstedelen af udviklingen i Kina. Selv MG, engang et symbol britisk bilarve, er nu fuldstændig under kinesernes kontrol SAIC.
Disse er kun de mest fremtrædende eksempler – uden for supply chain-trends, der er endnu værre, men tendensen er klar. Hvis europæiske lande og virksomheder ikke investerer i deres egen industri, vil vi miste endnu flere bilmærker i 2035. (kilde: Financial Times, 4. marts 2025).
Kina accelererer, Europa står stille
Mens Europa debatterer, investerer Kina. BYD overhalede Tesla i antallet af solgte elektriske køretøjer i sidste kvartal af 2023 (kilde: Bloomberg, 5. januar 2024). Denne tendens fortsætter ind i 2024. Kinas CATL og BYD kontrollerer mere end 50 procent af den globale batteriproduktion. Den kinesiske regering medStøtter strategisk start-ups i bilindustrien, bygger ladeinfrastruktur og yder tilskud. I mellemtiden modtager Tesla og Rivian i USA private investeringer for milliarder af dollars. Også fra Volkswagen. Europa? Vi diskuterer stadig, om elektrificering er den rigtige vej, når de fleste nye biler i Kina indeholder systemer til autonom kørsel.
Selvom nogle europæiske mærker, såsom Volkswagen og Mercedes-Benz, allerede er forpligtet til at elektrificere, spekulerer mange producenter på, om det overhovedet er værd at accelerere udviklingen, efterhånden som reglerne letter. Mindre pres betyder mindre haster, hvilket fører til en opbremsning i innovation. Uden stærke incitamenter og klare tidslinjer ender vi med at købe biler fra dem, der i tide forstod, hvor verden var på vej hen.
Hvorfor er det farligt at ophæve 2035-grænsen?
Tilbagetrækningen af streng regulering inden 2035 kan have flere negative konsekvenser. Uden en klar strategisk plan vil europæiske bilmærker blive et let bytte for udenlandske investorer. Uden egen batteriproduktion vil vi være helt afhængige af import fra Kina, hvilket betyder højere omkostninger og mindre kontrol over teknologien. Hvis regulering ikke kræver hurtig udvikling af elektriske og andre alternative drev, vil virksomhederne ikke have noget reelt incitament til at investere. Det betyder, at Europa i 2035 kun vil være et marked for kinesiske og amerikanske biler og ikke længere et globalt center for innovation.
Kineserne er her – vi lægger bare ikke nok mærke til dem!
Europa har mistet sine bilmærker til udenlandske investorer, især Kina, i årtier. Volvo, der engang var synonymt med svensk sikkerhed og innovation, har siden 2010 været ejet af Geely, som i dag også ejer den legendariske Lotus og 50 procent af Smart. MG, der engang var et britisk sportsmærke, er nu fuldt kontrolleret af den kinesiske gigant SAIC og er ved at blive en af de førende elbilproducenter i Europa. Polestar, som oprindeligt blev skabt under Volvo, fungerer nu som et selvstændigt mærke, men stadig under den kinesiske hovedstadsparaply. Borgward, der engang var et prestigefyldt tysk mærke, var også et forsøg på en kinesisk makeover, der ikke lykkedes. Tendensen er klar – europæiske brands, der ikke kan finde stærke investorer herhjemme, ender i hænderne på asiatisk kapital, som så aggressivt udvikler dem på globalt plan.
Kinesisk kapital overtager ikke kun traditionelle mærker, men fokuserer også i stigende grad på investeringer i førende europæiske producenter og teknologivirksomheder. Geely har allerede en ejerandel på næsten 10 procent Mercedes-Benzu, og derved give strategisk indsigt i tysk teknologi og elektrificering. Dongfeng er en af nøgleaktionærerne Stellantis, ejer af Peugeot, Citroën, Opel og Fiat, mens SAIC samarbejder med Volkswagen på det kinesiske marked og styrker dets indflydelse inden for europæiske forsyningskæder. Desuden investerer CATL, verdens største batteriproducent, i gigafabrikker i Tyskland og Ungarn, hvilket sikrer en langsigtet forsyningskæde for europæiske elbilsproducenter. Selvom disse investeringer ved første øjekast er gavnlige for den europæiske økonomi, betyder de også en stigende afhængighed af europæisk industri af kinesisk kapital og teknologi – hvilket på længere sigt sætter Europa i en svagere strategisk position.
Førsteklasses kinesiske bilmærker, der vil reducere EU's salgsandele markant i år
Kinesiske bilmærker overtager ikke kun europæiske, men går også direkte ind på det europæiske marked med ekstremt konkurrencedygtige elbiler. NIO, der er kendt for sit innovative udskiftelige batterisystem, tilbyder allerede modeller som f.eks ET7 og EL6, som konkurrerer med Tesla og tyske premium-mærker med hensyn til rækkevidde og teknologi. Zeekr, premium-undermærket af Geely Group, med sin model Zeekr 001 bevist, at Kina også mestrer overlegent design, ydeevne og teknologisk avanceret interiør. Xpeng, en af Teslas nøglekonkurrenter, udvider aggressivt sin tilstedeværelse i Europa med modeller som f.eks. P7 og G9, som tilbyder banebrydende autonom kørsel og kraftfulde elektriske drev. Derudover bliver mærket også mere og mere populært. BYD, verdens største producent af elbiler, som allerede trænger ind i Europa med sine modeller Atto 3, Tang og Seal. Denne nye generation af kinesiske biler er ikke længere et billigt alternativ til europæiske mærker, men sætter nye teknologiske pejlemærker med længere rækkevidde, bedre batterier og ofte lavere priser.
Hvad skal Europa gøre med det samme?
Europa kan stadig ændre kurs, men kun med en beslutsom og koordineret strategi. For det første skal den sætte et klart elektrificeringsmål – uden en tidslinje vil virksomhederne ikke for alvor investere i overgangen til elektrisk mobilitet. Der er brug for store investeringer i batteriindustrien, da vi uden europæisk batteriproduktion bliver afhængige af udenlandske leverandører. Lande skal støtte start-ups i bilindustrien, der kan bringe friske ideer og innovationer. Tesla startede som en start-up, hvorfor skulle Europa ikke have sin egen Tesla? Accelereret udvikling af ladeinfrastruktur er også nøglen, da kunderne ikke vil skifte til elbiler i massevis, hvis der ikke er en nem og pålidelig lademulighed.
Endelig skal europæiske bilmærker beskyttes mod udenlandske overtagelser. Hvis vi ikke modsætter os at sælge vores egne virksomheder, vil vi kun køre kinesiske og amerikanske biler i 2035.
Konklusion: Europa har brug for mod og beslutsomhed
Europa plejede at sætte standarder for bilindustrien, men nu ser det bare til, at Kina og USA tager føringen. Beslutningen om at ophæve begrænsningen på forbrændingsmotorer er ikke et fremskridt, men en kapitulation. Uden streng regulering og investering vil den europæiske bilindustri falde, og vores mærker vil fortsat falde i hænderne på udenlandske investorer.
Hvis vi ikke handler nu, vil vi i 2035 bare hjælpeløst se på, hvordan engang stolte europæiske mærker bærer kinesiske og amerikanske logoer. Og hvis det ikke er en stor nok alarm til at handle, så ved jeg ikke, hvad der er.
