Hvorfor har vi trafikpropper på slovenske motorveje: dette svar vil virkelig overraske dig

Antallet af biler stiger fra år til år, men ikke så drastisk, som de ansvarlige ønsker at vise os. Hvorfor har vi trafikpropper på slovenske motorveje? Vi har kun et par procent flere biler på vores veje i det sidste årti. Men vi mærker alle, at trafikpropperne stiger drastisk. Mange af os tror, at det faktisk ikke er så meget et problem med infrastruktur, som det mest er et problem med at administrere denne infrastruktur.

Slovenske motorveje blev bygget til en hastighed på 130 km/t, men virkeligheden er, at de fleste bilister kører hurtigere eller langsommere end denne grænse. En grænse på 130 km/t er en sjældenhed snarere end en regel i udviklede lande. Selv i Tyskland, hvor de kender ubegrænset hastighed, er grænserne altid sat til 110 km/t, ikke 130 km/t. Så hvor er løsningerne, som professionen kender til i udlandet? Jeg vil forsøge at svare på, hvorfor vi har trafikpropper på slovenske motorveje.

1. For meget fart, for lidt kontrol Selvom hastighedsgrænsen på slovenske motorveje er sat til 130 km/t, overskrider mange bilister denne grænse. I den hurtige vognbane kan bilister ses køre med hastigheder over 160 km/t, mens de i kørebanen kører med gennemsnitshastigheder mellem 95 og 120 km/t. Den store forskel i hastigheder mellem disse to vejbaner er en af hovedårsagerne til trafikulykker og deraf følgende trængsel. At køre for hurtigt reducerer reaktionstiden, hvilket fører til farlige situationer, især på mere travle strækninger. Flere opbremsninger og flere uforudsete hændelser på vejene forårsager nysgerrige blikke og trafikpropper.

Løsningen? Strengere kontrol og højere straffe for hastighedsoverskridelser. En forhøjelse af bøderne ville have en stærk psykologisk effekt, da bilisterne ville indse, at de risikerer høje bøder, hvis de overskrider fartgrænsen. Overtrædelser af reglerne på motorvejen bør have samme kriterier som hastighedsovertrædelser i et bymiljø og de samme straffe. Øgede bøder ville afholde mange mennesker fra at køre for høj, hvilket vil forbedre den generelle sikkerhed og trafikafviklingen. Forskellen i hastigheder mellem overhalingsbanen og kørebanen ville mindskes og dermed reducere antallet af hændelser.

2. Reduktion af hastighedsgrænsen på motorveje til 110 km/t Mange vil tro, at en sænkning af hastighedsgrænsen fra 130 km/t til 110 km/t kun vil bremse trafikken yderligere. Men forskning viser noget andet. En lavere hastighed ville mindske forskellen mellem hastigheder i køre- og overhalingsbanen, hvilket ville forhindre farlige overhalinger og reducere antallet af ulykker. En mere ensartet hastighed ville give mulighed for en jævnere trafikafvikling og reducere antallet af pludselige stop, der ofte fører til kædeulykker og gridlock.

Statistikker viser, at for høj hastighed er en af hovedårsagerne til trafikulykker, som igen fører til trafikpropper. Det slovenske politi og Trafiksikkerhedsstyrelsen oplyser, at hyppige trafikulykker på motorveje er relateret til uhensigtsmæssig hastighed, manglende overholdelse af sikkerhedsafstanden og ukorrekte bevægelser mellem vognbanerne. Alt dette øger muligheden for ulykker og opbremsninger i trafikken, da enhver hændelse på motorvejen (selv et mindre uheld eller et køretøjssammenbrud) fører til en midlertidig vognbanespærring eller endda et fuldstændigt trafikstop.

• Holland: Et af de mest berømte lande til at sænke hastighedsgrænsen på motorveje er Holland. I 2020 blev den daglige hastighedsgrænse på de fleste motorveje sænket fra 130 km/t til 100 km/t. Denne foranstaltning havde til formål at reducere emissionerne, men de oplevede også en forbedring i trafikafviklingen og færre ulykker på grund af en mere konsistent hastighed.
• Sverige: Sverige, kendt for sin "Vision Zero"-tilgang til trafiksikkerhed, har begrænset hastigheden til 110 km/t på visse farlige strækninger af motorveje. Dette reducerede antallet af dødsulykker markant.
• Estland: Grænsen på 110 km/t gælder for hele landet.
• Kroatien: Det Istriske motorvejskryds har en hastighedsgrænse på 110 km/t.

3. Psykologiske tricks til sikrere kørsel En interessant løsning brugt af nogle lande, for eksempel Italien, er brugen af højere hegn på siderne af vejene, hvilket skaber en "tunneleffekt". Denne effekt tvinger ubevidst bilister til at sætte farten ned, da de føler sig mere trange og forsigtige. Højere barrierer begrænser synsfeltet, og chauffører justerer automatisk deres hastighed, hvilket fører til mere flydende og forudsigelig trafik.

Investering i at forbedre vejinfrastrukturen, såsom højere hegn på problemstrækninger, ville være en effektiv foranstaltning til at mindske hastighedsforskelle og forbedre sikkerheden. Plantning af grønne bælter mellem kørebaner er også en glimrende løsning, der kan reducere bilisternes hastighed med mere end 10 %.

• Frankrig: Højere hegn er blevet indført på visse motorveje i Frankrig for at skabe en følelse af smallere plads. Dette har reduceret kørehastigheden og forbedret flydighed, da chauffører kører mere forsigtigt og mere stabilt.
• Tyskland: På motorveje med hastighedsbegrænsninger og farlige kurver har tyske ingeniører installeret højere barrierer for at tilskynde chauffører til at køre langsommere, hvilket reducerer risikoen for ulykker og øger sikkerheden.
• Italien: De fleste motorveje er udstyret med en tilføjelse til at hæve hegnet, som også er umiddelbart synlig, hvis du kører fra Slovenien i retning mod Venedig.

  

4. Arbejdspladser og nysgerrighedseffekten Du har sikkert siddet fast i en trafikprop mange gange på grund af motorvejsbyggeri. Byggepladser repræsenterer en af de største forhindringer for trafikken, da de reducerer udsynet for bilister og forårsager pludselige opbremsninger. Ofte er trafikpropper dog ikke resultatet af en egentlig vejlukning, men derimod en "nysgerrighedseffekt" - bilister, der sætter farten ned for at se, hvad der foregår på byggepladsen. Denne nysgerrige observation forårsager unødvendige trafikpropper og forstyrrelser.

En af løsningerne er indførelse af høje skillevægge, som fuldstændig adskiller arbejdspladserne fra kørebanen. Disse barrierer reducerer distraktioner og forhindrer nysgerrig kørsel. Sikrere arbejdsforhold og færre distraktioner for chaufførerne ville reducere antallet af trængsler og muliggøre jævn trafik omkring byggepladser. Arbejdet bør udføres om natten, hvor trafikken er mindre tæt. Logistisk set er dette endnu nemmere end at "køle" arbejdere i specielle containere.

• Østrig: På østrigske motorveje er der indført høje barrierer på arbejdspladser, som adskiller arbejdspladserne fra kørebanen. Disse barrierer forhindrer "nysgerrighedseffekten", som reducerer unødvendige trafikopbremsninger og overbelastning.
• Schweiz: Også i Schweiz er der indført afspærringer på motorvejsarbejdspladser for at reducere nysgerrig kørsel og forbedre trafikafviklingen. Resultaterne viste mindre trængsel og sikrere arbejdsforhold for arbejdere.

5. Højere straffe, bedre effekt Højere bøder er en af de mest magtfulde psykologiske faktorer, der påvirker førerens adfærd. Større straffe for hastighedsoverskridelser, især på motorveje og byggepladser, ville tvinge bilister til at køre mere ansvarligt og sikkert. Hårdere straffe for overtrædelser som f.eks. hastighedsoverskridelser ville effektivt reducere antallet af ulykker og forbedre afviklingen af trafikken på de mest trafikerede veje.

Sektionsmålinger, der ville spore hver bil fra import til motorvej til eksport, ville reducere trængslen med 50 %, ifølge nogle eksperter. Konstant hastighedsmåling ville tvinge bilister til at adlyde reglerne, så trafikken kan flyde med en gennemsnitshastighed på 100 km/t, hvilket sparer landet for millioner af timer af borgere, der nu står i trafikpropper.
Denne løsning ville helt sikkert være billigere end eventuelle indgreb i infrastrukturen.

• Sverige: Sverige er kendt for sine bestræbelser på at forbedre trafiksikkerheden. Ud over skærpede straffe indførte de også psykologiske foranstaltninger, såsom installation af visuelle signaler, der advarer bilister om hastighedsovertrædelser, hvilket påvirker deres adfærd på vejen.
• Finland: Finland har indført meget strenge straffe for lovovertrædelser, hvor bødens størrelse er baseret på chaufførens personlige indkomst. Dette har en stærk psykologisk effekt, da bøderne til rigere bilister er væsentligt højere, hvilket afskrækker dem fra farlig trafikadfærd.

6. Tredje spor på motorvejen Tredje bane er en fin, men meget utopisk idé. Problemet er, at det slovenske ingeniørfag planlagde broerne farligt for den eksisterende motorvejsinfrastruktur og ikke tænkte fremad for at flytte støttebjælkerne væk fra skulderbanen. Den tredje vognbane ville derfor betyde renovering af 70 % eksisterende overkørsler.

Nogle sektioner af motorvejen ville tillade indførelse af en tredje vognbane på den nuværende stopbane, med konstruktion af sikkerhedsnicher for hver 800 meter. Dette kunne forbedre trafikfordelingen, selvom den tredje vognbane i nogle sektioner ville blive indsnævret tilbage til to. En hastighedsbegrænsning kan hjælpe med at forhindre strømningsforstyrrelser.

Hvorfor Slovenien ikke har brug for nye motorveje, men det har brug for orden og kørekultur

Slovenien er en økonomisk svag økonomi, der ikke har fuldført sit hjemmearbejde med at bygge alle de nødvendige motorveje. Selv efter afslutningen af disse projekter vil der gå lang tid, før vi kan påbegynde udvidelsen af det eksisterende vejkryds. Mindst 70 % overkørsler, broer, underføringer, skyttegrave osv. skal udskiftes, hvilket er mission umulig. Frem for alt har Slovenien brug for orden og kultur i at køre på motorvejene. Alle mærker, hvor kulturløse slovenske bilister er, når de krydser Caravan Tunnel, når kørekulturen ændrer sig fuldstændig inden for få kilometer. Problemet er ikke vejene, problemet er mest menneskerne. Om få år vil disse blive erstattet af autonom kørsel, hvilket i høj grad vil øge den smidighed, der nu er i hænderne på de dårlige og langsomme reaktioner fra menneskelige bilister.

Hvad betyder det for fremtiden for slovensk transport? Kombinationen af alle disse foranstaltninger - fra reduktion af hastighedsgrænsen til strengere kontrol og forbedring af vejinfrastrukturen - kan forbedre strømmen af slovenske veje på lang sigt. Færre ulykker, jævnere trafik og færre uventede vejspærringer vil føre til mere jævn trafik, mindre trængsel og sikrere veje for alle involverede. Selvom nogle foranstaltninger, såsom hastighedsreduktioner, ved første øjekast kan se ud til at øge rejsetiden, vil de faktisk reducere den tid, som chauffører bruger i trængsel i det lange løb.

I sidste ende er nøglen til bedre trafik en ændring i trafikkulturen og konsekvent overholdelse af færdselsreglerne. Kun på denne måde vil vi være i stand til at forbedre trafikafviklingen og sikkerheden på slovenske veje og reducere hyppige trafikpropper, som forårsager en masse hovedpine for alle.

Trafikpropper på slovenske veje hører måske ikke fortiden til, men med en effektiv implementering af disse foranstaltninger kan vi komme tættere på en bedre, sikrere og mere jævn trafikfremtid. Oziorma, vi får vores veje tilbage og den tid, vi mister nu. Som altid tilføjer jeg. Det er ikke nødvendigt at arbejde hårdere, men klogere.