Interview med Bernardo Županek: Toiletdebatter

Temaet for dette års Svetlobna-guerilla, som inkluderer Staniščna shepetanja-forestillingen, er den lyse fremtid. Holder det også løftet om en offentlig debat?
Ud fra hvordan åbningsaftenen var, synes jeg bestemt det. Responsen var meget god, vi hviskede havde travlt, og hvis det er nogen indikation af fremtiden for den generelle offentlige debat, er det ikke noget at frygte.

Hvad med skruppelløse intellektuelle arbejdere? Skal de ikke længere ``prostituere''?
Det er svært for mig at svare på dette spørgsmål, men vores præstation er en mulighed for at tænke over, hvor meget intellektuelt arbejde værdsættes. Jeg synes personligt, at intellektuelt arbejde ikke er særlig værdsat, og jeg føler ikke, at situationen bliver bedre.

I betragtning af at Toilet Whispers-arrangementet fandt sted som en del af Light Guerilla-festivalen; hvad er sammenhængen mellem hvisken og lyset?
Lyset er integreret i den tekniske del af forestillingen, nemlig toiletterne er kunstneriske skulpturer af kunstnerne Marko A. Kovačič, Andrej Štular og Zoran Srdić Janežič. Lys bruges forskelligt inde i hvert toilet. I det ene toilets retrointeriør skaber det en intim atmosfære, andre steder understreger et stærkt neonlys det moderne interiør, og det romerske toilet er oplyst af olielamper. Lyset er ikke så fremtrædende her som ved andre arrangementer inden for festivalen, men de skaber bestemt en inspirerende og behagelig atmosfære, der sætter debatten i en bestemt sammenhæng.

Toiletter i vores samfund opfattes som kontroversielle hemmelige rum. Hvorfor er forestillingen placeret i sådan en rumlig ramme?
Præstationen af forfatterne Zoran Srdić og Jane Putrla Srdić tager udgangspunkt i netop denne konnotation med toiletter. Toiletter, ikke kun i vores samfund, men generelt, selv når vi rejser, er noget, der ofte er anderledes end det, vi er vant til, og som fascinerer os på sin egen måde. Samt for eksempel fremmede nationers køkken og skikke. Til gengæld tager forestillingen Toilet Whispers udgangspunkt i romerske offentlige toiletter. I år fejrer vi 2.000 års jubilæum for Emona, og deres offentlige toiletter er genstand for stor interesse i dag, hvor det er en intim affære at gå på toilettet.

Kan du som ekspert i den romerske periode i Ljubljana bys museer og gallerier fortælle os mere om det romerske koncept med socialt samvær på toiletter?
I dag synes vi, det er mærkeligt, ubehageligt og utroligt, at flere mennesker fik afføring på disse toiletter på samme tid og ikke fandt det ubehageligt. De brugte endda denne tid til en kort debat. Romerne havde selvfølgelig også deres egne private toiletter, som mere lignede moderne. De var mørkere, udekorerede og virkelig ikke et sted, hvor man ønsker at bruge mere tid. De var udstyret med en simpel plade med et hul, der førte til afløbet. Offentlige toiletter, på den anden side, var relativt luksuriøse, placeret i brolagte områder med udsmykkede vægge. De siddende plader var enten af sten eller træ, med huller skåret i dem, og rindende vand løb normalt under dem for at skylle spildevandet væk. Til aftørring blev de besøgende forsynet med havsvampe bundet til en træpind, som de brugte til hygiejnisk at afslutte deres toiletbesøg.

Foregår debatten mellem den besøgende og den intellektuelle prostituerede foran offentligheden, eller er det en intim begivenhed under Staniščne Šepetanja-forestillingen?
Ved arrangementet er der tre toiletter til rådighed for besøgende, som faktisk er lukket med døre, så der skabes intimitet inde mellem den intellektuelle prostituerede og hendes klient eller klienter. En intellektuel prostitueret kan besøges af flere kunder på samme tid. Udgangspunktet er på en eller anden måde tre-fire personer, så debatten foregår inden for en snæver kreds. Den oplevelse, vi havde ved åbningen, var meget behagelig, afslappet, debatterne gik glat.

Hvad er publikums respons? Hvilke emner ønskede dine ̋kunder˝ at diskutere med jer?
Publikumsreaktionen var meget god. Jeg syntes det var interessant at arrangørerne tilbyder muligheden for at booke intellektuelle prostituerede, folk kunne godt lide at bruge denne mulighed og booke tider på forhånd. Emnerne for debatterne var meget forskellige, alt efter hvad den enkelte intellektuelle prostituerede havde at byde på – i forestillingen deltager arkæologer, antropologer, kunstnere, kuratorer, kunsthistorikere mv. Folk ville tale med mig om selve forestillingen og dens betydning, om Emona, Romerriget, om prostitution i romertiden. Debatterne udviklede sig i helt uventede retninger, for eksempel diskuterede vi den aktuelle politiske situation i vores lande med en gruppe udlændinge.

Hvordan bliver din service betalt?
Vi indsamlede frivillige bidrag, der skulle være i overensstemmelse med kundetilfredsheden. Selvfølgelig havde hver af de intellektuelle prostituerede deres egen alfons, der styrede forretningen med kunder. Besøgende blev bedt om at udtrykke deres tilfredshed på en eller anden måde på en skala fra to til to hundrede euro. Folk var mere tilbøjelige til den nedre grænse, men vi tog det mere som en joke og et eksperiment, og samtidig insisterede vi på betalingen, fordi det er en væsentlig del af det intellektuelle arbejdes prostitution.