Menneskeheden har altid drømt om at flyve. Fra Icarus, der havde problemer med at smelte voks, til os, der sidder fast i endeløse metalsøjler hver morgen og drømmer om udløserknappen. Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at fremtiden ikke ligger i vinger, men i noget, der ligner en svævende spillekonsol? Det er LEO Solo JetBike.
Lad os være ærlige. Da jeg så billederne første gang LEO Solo JetBikeJeg troede, det var en online prank. Det lignede min kontorstol med industrielle hårtørrere tapet fast til den. Det lignede en gaming-platform, der var løbet løbsk i en eller anden sci-fi-entusiasts kælder. Men så kiggede jeg nærmere på den. Og da jeg så videoen, lukkede min indre kyniker – ham der tror, at alle moderne elbiler bare er køleskabe på hjul – ned et øjeblik. Den her ting flyver faktisk. Og endnu vigtigere: den her ting ser fandens underholdende farlig ud, på en god måde.
Verdenen eVTOL (elektriske vertikale start- og landingsfartøjer) er fuld af løfter og computergengivelser, der sjældent bliver til virkelighed. Men LEO Flight, et firma grundlagt af Pete Bitar og Carlos Salaff (sidstnævnte har en portefølje af Mazda-konceptdesigns, hvilket giver den bilistiske del af min hjerne et håb), har skabt noget håndgribeligt. Glem vingerne. Glem de gigantiske rotorer, der hugger hovederne af forbipasserende. Dette er LEO Solo.
Teknologi: 48 anti-tyngdekraftsventilatorer
Det, der gør LEO Solo JetBike speciel, er ikke at den flyver, men hvordan den flyver. I stedet for at være afhængig af store vinger eller helikopterpropeller bruger den et elektrisk jetfremdriftssystem. Men forestil dig ikke jetmotorer, der vil få dig til at hæve øjenbrynene og ødelægge din indkørsel. Det er et netværk af 48 mindre elektriske ventilatorer, der er strategisk placeret på tværs af køretøjets forreste og bageste platforme.
Disse ventilatorer er indbygget i selve strukturen, hvilket betyder, at der ikke er nogen synlige blade. Dette er afgørende. Hvis du nogensinde ender til en havefest, forvandler du ikke din hæk (og gæster) til salat.
"Dette er ikke et eksperimentelt anlæg til missioner uden returflyvning, men en seriøs ingeniørpræstation i en kompakt pakke."
Specifikationerne er imponerende i betragtning af enhedens størrelse. LEO Solo har en tophastighed på 96 km/t. Det lyder måske ikke som en rekordhastighed på en racerbane, men tro mig, når du svæver 4,5 meter over jorden uden et chassis omkring dig, føles 96 km/t som lysets hastighed. Der er intet, der adskiller dig fra asfalten undtagen luften og din tro på elektricitet.
Batteri og rækkevidde: Achilleshæl eller virkelighed?
Her må jeg være lidt kynisk, men realistisk. LEO Solo JetBike har en flyvekapacitet på mellem 10 og 15 minutter. Ja, du læste rigtigt. Det er lige nok tid til at lette, imponere dine naboer, flyve over en byblok og febrilsk lede efter et sted at lande, før strømmen løber ud.
Men før du ruller med øjnene, så tænk over dens formål. Dette er ikke et køretøj til en ferietur. Dette er et køretøj til et hurtigt "hop". Dens batteri (solid-state-batteriteknologi) er designet til hurtig opladning, og fordi hele enheden er ekstremt kompakt – kun 2 x 2 meter – kan du parkere den i en almindelig garage. Den oplades lige der, sandsynligvis ved siden af din støvsuger.
Og apropos støvsugere: LEO Flight hævder, at denne er mere støjsvag end dem. Den er omkring 80 dB, hvilket er mindre end den gennemsnitlige Dyson-støvsuger. Det betyder, at du kan lande i din have om natten uden at dine naboer ringer til politiet eller tror, at der er en invasion af rumvæsner.
Design: Når funktionalitet møder minimalisme
Carlos Salaff har gjort et fantastisk stykke arbejde med designet. LEO Solo er ikke bare en miniaturehelikopter. Det er en helt ny kategori. Det er en svævemotorcykel. Føreren sidder i en halvt liggende position, hvilket reducerer luftmodstanden og får dig til at føle, at du styrer noget fra den futuristiske film Tron. Der er intet cockpit, ingen komplicerede instrumenter, bare dig og vinden.
Den bedste nyhed for de fleste af os? Virksomhedens mål er, at man ikke behøver et pilotcertifikat for at flyve denne enhed. Da den er klassificeret som et ultralet fly (under FAA Part 103-reglerne i USA), kan teoretisk set enhver med mod nok og 999 dollars at reservereSelvfølgelig anbefaler jeg på det kraftigste i det mindste en grundlæggende forståelse af fysik, før du letter fra jorden.
Sikkerhedssystemet er baseret på redundans. Da du har 48 ventilatorer, kan nogle af dem svigte, og du vil stadig lande sikkert. Det ballistiske faldskærmssystem er inkluderet som en sidste forsvarslinje.
