Har du nogensinde elsket en, som du vidste ville forlade dig snart? En kærlighed, der er dømt til at ende.
Jeg ved, du vil gå.
Tanken gennemborer mig som en kniv, der langsomt glider gennem mit hjerte, men jeg kan ikke undgå sandheden – jeg ved, du går. At elske en, du ved, du ikke kan beholde, er en af de sværeste lektioner i livet.
Det er en smerte, der synker dybt ind i sjælen, men samtidig er det også en mulighed for Jeg lærer at elske betingelsesløst, uden forventninger, uden binding til resultatet. Det er den reneste form for kærlighed, et menneske kan opleve.
Hvert øjeblik jeg tilbringer med dig føles som om jeg danser på kanten af en afgrund.
Jeg føler, at hvert et smil, hver berøring og hvert blik, du laver, er et kostbart stykke tid, jeg har fået til at dele med dig. Jeg ved, du vil tage afsted, men det mindsker ikke værdien af disse øjeblikke. Faktisk gør det dem endnu mere specielle, fordi de er begrænsede, skrøbelige, flygtige.
Når jeg ser på dig, ser jeg dine øjne, der skjuler tusinde historier.
Din latter genlyder i mit hjerte som en melodi, jeg aldrig vil glemme. Og alligevel, i hvert øjeblik, vi er sammen, indser jeg, at vores kærlighed er som en sang, der langsomt forsvinder. Men i stedet for at det fylder mig med frygt eller fortvivlelse, lærer jeg at værdsætte hver tone, hvert slag, hver tone.
Kærlighed til dig lærte mig at overgive mig til livets flow uden at klamre mig til fortiden eller fremtiden.
Jeg lærte, at kærlighed er nu.
Det er i dette øjeblik, hvor jeg holder din hånd og mærker din varme. Det er i at se på dig og se din sjæl, så smuk og kompleks. Det er i at lytte til din stemme og vide, at dette øjeblik snart kun vil blive et minde.
Når jeg elsker dig, lærer jeg også at elske mig selv
Jeg lærer at tage smerte og omdanne den til styrke. Jeg accepterer, at jeg ikke kan holde dig, og det gør mig fri. Det frigør mig fra frygten for tab, for smerte, for ensomhed. Jeg lærer, at kærlighed ikke handler om at besidde, men om at give. Jeg giver dig mit hjerte, min sjæl, min tid, uden forventninger, uden betingelser.
Jeg ved, at den dag vil komme, hvor du ikke længere vil være ved min side
Når du er væk, vil der være et tomrum, som vil være svært at udfylde. Men samtidig ved jeg, at dette tomrum vil blive fyldt med minder, med de øjeblikke, vi delte, med latter, tårer, samtaler, tavshed. Disse minder vil blive en del af mig, en del af min historie, en del af min sjæl.
Jeg ved, du vil gå, men jeg ved også, at vores kærlighed vil leve videre.
Hun vil leve videre i mig, i minderne, i de lektioner, jeg har lært. Denne kærlighed formede mig, ændrede mig, gjorde mig stærkere. Og det er jeg dig taknemmelig for.
At elske en, du ikke kan holde, er som at holde en sommerfugl i din hule hånd. Du ved, at han vil flyve væk, men alligevel holder du ham blidt, beundrer hans skønhed, mærker hans skrøbelighed. Og når han flyver væk, står du tilbage med mindet om hans skønhed, om det øjeblik, hvor du havde ham ved din side.
Når jeg elsker dig, lærer jeg at elske frit, uden lænker, uden forventninger. At elske dig betyder at lade dig gå, når tiden kommer.
Og når du er væk, vil du stadig være en del af mig
Din kærlighed vil være som lyset, der vil oplyse min vej, som den varme, der vil varme mit hjerte, som den styrke, der vil føre mig fremad. Jeg er taknemmelig for denne kærlighed, for denne oplevelse, for dig. Jeg vil altid elske dig.
