Åh, Sorrento – her er jeg nu, i denne oktobertid i 2025, hvor efteråret langsomt bliver til vinter, og jeg siger til mig selv: "Hvorfor skulle jeg nogensinde tage hjem?" Det er ikke bare endnu en kystlandsby i Syditalien; det er som en gammel kærlighed, der overrasker dig med et nyt trick, nu uden sommerens vanvid. Jeg kom for udsigten over Vesuv, og jeg vil forlade stedet med smagen af citroner og minder, der dufter af salt. Hvis du leder efter et sted, hvor tiden går langsomt, men hjertet slår hurtigere – især nu, hvor folkemængderne er tålelige, og vejret stadig er dejligt – har du fundet det rette sted.
Det første skridt i Sorrento og duften omgiver dig allerede – ikke den kunstige, fra en flaske, men ægte, som om citronerne selv havde besluttet at være byens parfume, selv nu hvor bladene er ved at blive gule. Disse lokale citroner, beskyttet af IGP-mærket, vokser i lunde under traditionelle paraplyer kaldet pagliarelle og giver skrællen den aroma, man mærker i hver dråbe limoncello. Har jeg prøvet at lave min egen derhjemme? Uden held, selvfølgelig – uden den sorrentinske sol er det bare surt vand. Byen lever af disse citrusfrugter; de bruges til at lave likører, desserter og endda kosmetik. Og hvis du går langs Via San Cesareo, finder du delikatesseforretninger, hvor ejerne lærer dig at skelne den ægte vare fra den falske – nu, om efteråret, uden køer.
Klipper, der hvisker historier om havfruer og oldtidssømænd – i efterårsvindens fred
Jeg står på Piazza Tasso, byens hjerte, hvor gaderne mødes som gamle venner, og kigger ned mod havet, mens efterårsvinden bærer havets duft. Sorrento hængende på klipperne over Napolibugten, med udsigt over den mægtige Vesuv og den drømmeagtige ø Capri – nu endnu mere fredelig, uden sommerens folkemængder. Disse klipper er ikke bare en baggrund; de er en del af historien. Legender siger, at sirener boede her, de mytologiske forførersker, der lokkede sømænd – deraf det gamle navn Surrentum. Historien? Lige så rig som en italiensk middag: fra grækerne og romerne i det 8. århundrede f.Kr., gennem de byzantinske og normanniske herskere, til den osmanniske belejring i 1558. I dag vandrer du gennem den smalle gamle bydel, forbi Sankt Filip og Sankt Jakobs katedral fra det 11. århundrede, og mærker disse lag af tid under dine fødder. Er jeg faret vild i gyderne? Flere gange, og hver gang fandt jeg en bedre café – og nu med ledige borde.
Hemmeligheder mellem det smaragdgrønne hav og tilgroede ruiner – ideelt til efterårsudforskning
Hvis du vil undslippe folkemængderne – som nu alligevel er minimale – så tag en tur til Bagni della Regina Giovanna: en naturlig pool beliggende blandt ruinerne af den romerske villa Pollia Felice, hvor smaragdgrønt vand leger med klipperne. Dette er ikke en strand med liggestole; den er rå, romantisk og tilgængelig til fods, så tag gode sko på – efterårsvejret er perfekt til sådan en gåtur. Eller besøg Vallone dei Mulini, møllernes dal lige uden for centrum: en dyb kløft med mosdækkede ruiner af gamle møller, der blev overtaget af naturen efter et vulkanudbrud for århundreder siden. Fotogen uden filtre, tro mig. For en kulturel oplevelse ligger Museo Correale di Terranova i en villa med en park: porcelæn, malerier og arkæologiske fund, der tager dig tilbage i tiden. Tilbragte jeg en eftermiddag der? Ja, og kom klogere derfra – eller i det mindste mere imponeret over de gamle vaser, mens solen skinner blødt gennem efterårsbladene.
Smagsoplevelser, der hænger ved på tungen længere end solnedgangen – endnu sødere i efterårsroen
Kulinarisk i Sorrento er enkel, men uforglemmelig: frisk fisk fra Marina Grande, fiskerlandsbyer under klipperne, pasta alla sorrentina med mozzarella og basilikum, og selvfølgelig delizia al limone for en sød afslutning. Limoncello? Drik den ikke som juice – det er en digestif, der varmer dig op efter en solid middag, og nu endnu mere behagelig på koldere aftener. Drik jeg for meget af den? Måske, men ingen fortrydelser. Strandene er for det meste klippefyldte plader eller pontoner; for sand, tag ned til Marina Grande, hvor de lokale stadig fisker – og om efteråret er vandet stadig varmt nok til at svømme i. Og hvis du er klar til en udflugt: færgen til Capri til Den Blå Grotte, eller toget til Pompeji – alt er inden for rækkevidde, uden sommerkøerne.
Sorrento som et ideelt udgangspunkt for at udforske Amalfikysten – uden travlhed og folkemængder
Sorrento Det er ikke bare smukt i sig selv; det er et transportknudepunkt, hvilket gør det til en ideel base for at udforske Amalfikysten – især nu om efteråret, hvor vejene er mindre overbelastede, og udsigten endnu mere krystalklar. Herfra kan du hoppe på en SITA-bus, der tager dig til Positano eller Amalfi på halvanden time, langs den berømte snoede vej, hvor klipperne falder ned i havet som taget ud af en film – men uden sommerens folkemængder, der gør det uudholdeligt. En hurtigere mulighed? Færgen fra Marina Piccola havn, som bringer dig til Amalfi på 40 minutter, med vinden i håret og en betagende udsigt over kysten. Sorrento er lettere at nå fra Napoli med Circumvesuviana-toget, hvilket betyder, at du kan kombinere kysten med ture til Pompeji eller Capri, alt sammen uden at skifte base. Hoteller og restauranter her er billigere uden for sæsonen, og folkemængderne er tålelige – ideelt for dem, der ønsker at udforske Positano, Ravello eller Amalfi i fred og ro, uden at føle, at man står i kø for en is.
Sådan finder du vej uden kort og uden at skynde dig – endnu nemmere om efteråret
Du ankommer fra Napoli lufthavn (Capodichino), cirka en time væk – tag Circumvesuviano-toget eller -bussen, som tager dig direkte til centrum. Byen er gåvenlig, men stejl; for længere afstande kan du tage færgen eller Sita-bussen til Amalfi. Det bedste tidspunkt? Dette efterår – september til november, hvor temperaturerne stadig når 20 °C, folkemængderne er minimale, og vejret stadig er godt nok til gåture og udflugter. Om vinteren, fra december til marts, er det mere stille, men koldere, med lejlighedsvis regn – ideelt for dem, der leder efter en autentisk italiensk atmosfære uden turister. Kom du her nu, i oktober? Ja, og overlevede – med en god gelato i hånden, mens solen stadig varmer klipperne.
Hvorfor jeg bliver ved med at vende tilbage til Sorrento, selvom jeg ved, at det vil være lige så magisk – især om efteråret
Sorrento Det er ikke for dem, der har travlt; det er for dem, der ønsker at stoppe tiden – og nu, i efteråret 2025, hvor bladene skifter farve, og folkemængderne forsvinder, er det endnu nemmere. Det kombinerer en spektakulær udsigt med en intim atmosfære – det er ikke masseturisme, men en personlig oplevelse, hvor klipperne minder dig om forgængeligheden, citronerne om livets sødme og Vesuv om, at skønhed bærer risici. Det er den ideelle indgang til Campania, men magisk nok til at blive her alene – især nu, hvor vejret stadig er venligt, temperaturerne ligger omkring 18-22 °C, og du kan nyde limoncello på terrassen uden kø. Hvis du er en romantisk sjæl, en foodie eller bare træt af hverdagen, vil den omfavne dig – uden sommerens vanvid, med efterårsfreden, der bliver til vinterstilhed.
