Sylfen er den første og samtidig det centrale væsen i den romantiske ballet. Værket er en af de første store romantiske balletter i verdens balletkasse, og bestemt en af de ældste, der stadig opføres i dag. Takket være koreografien, kostumedesignet og musikken vil vi uden undtagelse overgive os til den magiske verden med et smil...
Sylfiden er den romantiske ballets første og samtidig centrale væsen. Værket er en af de første store romantiske balletter i verdens balletkasse, og bestemt en af de ældste, der stadig opføres i dag. Takket være koreografien, kostumerne og musikken vil vi uden undtagelse smile og overgive os til den magiske fantasiverden, hvori Sylfiden bor. Værket er fængslende til det punkt, at koreografien af August Bournonville, en dansk balletmester, bliver synonym og en stereotyp fremstilling af ballet generelt. Historien om titelkarakteren begyndte i Paris-operaen for knap to hundrede år siden, da Filippo Taglioni iscenesatte værket for sin datter Marie Taglioni, og få år senere kom La Sylphide til live i en ny opsætning på scenen i Den Kongelige Ballet. Den danske version er bevaret, og den har i de senere år oplevet en genoplivning, der har trukket folk til de største opera- og ballethuse i verden, som dem i Paris, Boston eller Bolshoi Theatre i Moskva. Denne gang vil vi for første gang kunne se værket opført af balletensemblet SNG Opera og Ballet Ljubljana med dirigenten Marko Gašperšič og Frank Andersen, der har stået for koreografien. Mikael Melbye stod for kostumedesign og scenografi, som bliver akkompagneret af Herman Severin Løvenskiolds musik. Historien om The Sylph tager os til Skotland for at se en ung bondedreng, James, som lige før sit bryllup bliver forført af det mytiske væsen, som værket er opkaldt efter. James følger hende ind i en magisk fantasiverden, og hans rejse begynder en tragisk historie om en ung mand, der risikerer sit liv for ægte kærlighed. Fra sin første optræden blev Sylphide en heltinde, der åbnede døren på vid gab for nye, æteriske balletiske væsner.