Kunstig intelligens lover hurtige svar, men den dræner også hjemmesider for trafik og indtægter. Læs om, hvordan udgivere kæmper for at overleve, og om der er håb for det åbne web.
Forestil dig, at du er på en kirkegård, hvor der er en gravsten med indskriften "Verdensweb, 1989–2025". Lyder det som en overdrivelse? Måske ikke. Hvornår The Economist juli 2025 offentliggjorde en artikel med titlen "AI dræber internettet. Kan noget redde det?", hvilket udløste en bølge af debat om, hvorvidt kunstig intelligens virkelig dræber internettet, som vi kender det. I stedet for at klikke os igennem sider spørger vi nu chatbots som ChatGPT og får svar uden at besøge de originale kilder. Dette er praktisk for os, men en katastrofe for indholdsskabere. Med en smule ironi: vil internettet overleve, eller vil det blive et museumsstykke fyldt med annoncer og bots?
Hvordan kunstig intelligens ændrer søgning og browsing
Kunstig intelligens har revolutioneret den måde, vi søger information på. I stedet for klassiske søgemaskiner som Google bruger vi nu AI-resuméer, der giver os hurtige svar øverst på siden. Ifølge data Pew Research Center-brugere pr. juli 2025som ser AI-oversigten, har kun klikket på links i 8 procent af tilfældene, sammenlignet med 15 procent uden et resumé. Derudover stoppede brugerne i 26 procent af tilfældene simpelthen med at browse efter at have set resuméet – 10 procent flere end uden.
I maj 2025 introducerede Google AI Mode, som skaber mini-artikler fra flere kilder uden at brugeren behøver at besøge websteder. Det er praktisk, men ironisk: Søgemaskinen, der byggede et imperium på at generere trafik, stjæler nu denne trafik. Forbes anslår, at AI-resuméer kan få den organiske trafik til at falde med 15 til 64 procent, afhængigt af branchen. Udgivere som Financial Times rapporterer et fald i søgetrafikken på 25 til 30 procent, mens DMG Media ser et fald på op til 89 procent i klik på grund af AI-resuméer.
På sociale medieplatforme som X beklager brugerne, at internettet er blevet "et netværk af bots, der taler med bots". Et tweet siger: "AI ødelægger internettet. Instagram er fuld af AI-genereret skrald, og halvdelen af folkene på Twitter er bots." Et andet tilføjer: "Søgemaskiner og sociale netværk har overtaget internettet og dræbt det." Dette er ikke bare klage – det er en reel originalitetskrise.
Økonomisk slag: fra reklamer til kollaps
Webøkonomien er baseret på trafik: flere klik betyder flere annoncer og omsætning. AI vender op og ned på den balance. Som NPR rapporterede i juli 2025, mistede websteder som CNN omkring 30 procent af deres trafik, mens Business Insider og HuffPost oplevede et fald i trafikken på op til 40 procent. Matthew Prince, administrerende direktør for Cloudflare, beskrev panikken blandt mediechefer i The Economist: "Jeg troede, det var Nordkorea, og de sagde: 'Nej, det er AI.'"
Bloggere og mindre udgivere er hårdest ramt. Rejsebloggen Dangerous Business rapporterer et fald i trafik på grund af Googles ændringer og AI, hvilket truer deres overlevelse. Ironien? AI lærer af disse websteder, men dræner dem også. Som Klaudia Jaźwińska fra Columbia University siger: "Det er en faustisk handel for udgivere."
Risici: Hallucinationer, bias og det døde internet
AI er ikke perfekt. Apple og Google har været nødt til at rette fejl, såsom den falske nyhed om, at Rafael Nadal var kommet ud som homoseksuel, eller tilfælde hvor AI-chatbots opfordrede til selvmord. BBC advarer om "bobler" og gentagelse af forventet information, hvilket kan føre til mindre diversitet.
"Teorien om det døde internet" spreder sig på X: "ChatGPT og AI-agenter har ødelagt originaliteten. Alle interaktioner er fulde af genereret affald." Folk vender tilbage til rigtige interaktioner, mens internettet bliver fyldt med automatiseret indhold.
Er der en løsning? Tilpasning, retssager og nye modeller
Forlagene giver ikke op. Nogle, som f.eks. New York Times, sagsøger AI-virksomheder for krænkelse af ophavsretten, mens andre indgår licensaftaler – for eksempel News Corp. og Axel Springer med Meta. The Guardian og Financial Times udvikler deres egne AI-værktøjer, der kun bruger deres indhold.
Cloudflare foreslår "betal-for-indeksering", hvor AI-bots betaler for at få adgang til indhold. BBC blokerer AI-crawlere, men det er ikke altid en succes. Mange fokuserer på abonnementer, podcasts og nyheder for at opbygge direkte relationer med læserne. Som Helen Havlak fra The Verge siger: "Vi fordobler antallet af abonnementer og gør internettet mere som et socialt netværk."
Google hævder, at AI sender "trafik af højere kvalitet", og at internettet vokser – indholdet er steget med 45 procent i de seneste to år. Men kritikere er i tvivl: Vil det være nok til at løse problemet med det åbne web?
Konklusion: Er internettet dødt?
Kunstig intelligens er som et tveægget sværd: det gør livet lettere, men det ødelægger også fundamentet for internettet. Udgivere kæmper imod med innovation, retssager og nye modeller, Men fremtiden er usikker. Vi vender måske tilbage til rigtige bøger, eller nettet bliver måske et "maskinnet" fyldt med robotter. Under alle omstændigheder er det tid til at tænke: ønsker vi hurtige svar eller et rigt og mangfoldigt internet?
