Genterapi ved hjælp af CRISPR-værktøjet lover en revolution inden for medicin – eliminering af sygdomme ved deres kilde, i generne. Men hvor mange sygdomme er egentlig genetisk bestemte, hvad dækker medicinalindustrien i dag, og vil vi overhovedet få brug for lægemidler i fremtiden? En kort oversigt over, hvad der allerede er muligt, hvad der stadig er science fiction - og hvorfor stoffer stadig er meget, meget levende.
Når vi taler om genetisk betingede sygdomme, taler vi ikke kun om sjældne tilfælde som cystisk fibrose eller Huntingtons sygdom. De fleste af de sygdomme, der plager os i livet – kræft, diabetes, hjertesygdomme, depression – har i det mindste en delvis genetisk basis. Det anslås, at så mange som 70 til 80 procent af alle kroniske sygdomme har en eller anden forbindelse til genetik.
Det betyder ikke, at vores gener er den eneste synder. Miljø, livsstil og tilfældigheder spiller også en stor rolle i de fleste sygdomme. Men faktum er – uden gener ville sygdomme ikke eksistere, eller de ville være meget anderledes.
Mens sjældne sygdomme normalt skyldes en mutation i et enkelt gen (der er omkring 8.000 sådanne sygdomme), er mere almindelige sygdomme langt mere komplekse. Flere gener er involveret i dem, sammen med miljø, kost, stress og vaner. Vi kalder disse polygene sygdomme – og de er den største sundhedsudfordring i vores tid.
Apotek: enormt, diversificeret og (for nu) uundværligt
Det meste af den medicin, vi kender og bruger i dag, fjerner ikke årsagen til sygdommen, men lindrer snarere symptomerne eller bremser dens progression. For eksempel hjælper medicin mod type 2-diabetes med at regulere blodsukkeret, men den korrigerer ikke den genetiske defekt, der kan bidrage til sygdommen.
Lægemiddelindustrien dækker i øjeblikket en stor del af patienternes behov - ifølge estimater modtager så mange som 70 til 90 procent af alle mennesker med sygdomme, der også har en genetisk komponent, allerede en eller anden form for behandling. Men for sjældne, monogene sygdomme er dækningen meget lavere – for de fleste af disse 8.000 sygdomme er der slet ingen kur, eller der er kun eksperimentel behandling tilgængelig.
Det er ikke fordi videnskaben ikke ved det. Især fordi det er økonomisk risikabelt, ekstremt dyrt og uinteressant fra et markedsperspektiv at udvikle et lægemiddel mod en sjælden sygdom. Udviklingen af et genlægemiddel kan koste hundredvis af millioner euro, men det behøver kun at behandle et par hundrede mennesker i verden.
CRISPR: Teknologien der skærer DNA og åbner et nyt kapitel
CRISPR er et værktøj, der muliggør præcis DNA-reparation – ligesom en slags molekylær saks, der skærer det forkerte stykke genetisk kode ud og erstatter det med det korrekte. Teoretisk set kan det eliminere årsagen til sygdommen, ikke kun dens konsekvenser. I praksis er vi dog stadig i begyndelsen af rejsen. Selvom det netop er på grund af AI, at tingene virker enklere nu, end de var for et par år siden.
Vi har set de største fremskridt indtil videre i behandlingen af sjældne genetiske sygdomme og nogle former for kræft. Terapier som Zolgensma mod spinal muskelatrofi findes allerede – men de koster mere end to millioner euro pr. patient. Desuden er kun få godkendt i Europa, primært til sygdomme, der forårsaget af et enkelt gen.
For mere almindelige sygdomme er situationen langt mere kompleks. Disse sygdomme er ikke resultatet af en enkelt fejltagelse, men netværk af genetiske og miljømæssige faktorer. Og CRISPR – for nu (vi ved ikke, hvad morgendagen bringer) – er ikke præcis og sikker nok til at behandle dem effektivt og pålideligt.
Der er også etiske og juridiske begrænsninger. Genredigering i embryoner (såkaldt kimlinjeterapi), som ville muliggøre eliminering af arvelige sygdomme før fødslen, er forbudt i de fleste lande. Og selv hvis det var tilladt, ville spørgsmålet om, hvem der bestemmer, hvad der er genetisk "normalt", stadig være uafklaret.
Hvorfor CRISPR ikke (endnu) vil erstatte lægemidler
Selvom det ser ud til, at CRISPR kunne erstatte lægemidler, er det i praksis ikke så simpelt. Teknologien har et enormt potentiale, men den virker primært i meget specifikke tilfælde. De fleste sygdomme, vi behandler i dag, kræver en anden tilgang – langvarig, gradvis, ofte kombineret.
Medicinalindustrien vil heller ikke bare give efter. Store virksomheder som Pfizer, Novartis eller Gilead investerer allerede i CRISPR-forskning. Ikke fordi de er truet af teknologi, men fordi de ønsker at være en del af den næste fase af den medicinske udvikling. I fremtiden vil vi sandsynligvis se en hybridmodel: nogle patienter vil modtage genterapi, mens de fleste vil fortsætte med at bruge medicin.
Selv for sygdomme, som CRISPR teoretisk set kan behandle, vil medicin ofte stadig være nødvendig – for at kontrollere symptomer, forebygge komplikationer eller forbedre livskvaliteten.
Hvad med Slovenien?
Slovenien har en veludviklet genomisk diagnostik, hvilket betyder, at vi er i stand til at opdage genetiske ændringer forbundet med sygdomme. Vi har også flere forskningsgrupper involveret i udvikling af genterapier. Men adgangen til CRISPR-behandling er (og vil forblive) begrænset – primært på grund af pris, regulering og afhængighed af udlandet.
Vores medicinalvirksomheder, såsom Krka og Lek, fokuserer på generiske lægemidler, hvilket fortsat er afgørende for sundhedssystemet. Genterapi er ikke noget, der snart vil blive en del af den daglige sundhedspraksis – hverken i Slovenien eller andre steder i verden. Selvom tingene ændrer sig meget hurtigt på grund af udviklingen af kunstig intelligens, vil implementeringen, især masseimplementering, tage mindst et godt årti. Uanset nogle accelererede opdagelser i de følgende år.
Konklusion: CRISPR er ikke slutningen på farmaceutiske produkter, men deres nye partner
Genterapi er fremtiden, men en fremtid der kommer langsomt og selektivt. CRISPR vil ændre den måde, visse sygdomme behandles på – især sjældne og genetisk simple sygdomme. Men de fleste patienter vil have brug for medicin i lang tid for at lindre symptomer, forbedre livskvaliteten og muliggøre den daglige behandling af sygdommen.
I stedet for at erstatte lægemidler vil CRISPR supplere det. Og hvis teknologi bliver sikrere, mere tilgængelig og billigere i de kommende årtier, kan den spille en afgørende rolle. Indtil da vil lægemidler fortsat være den grundlæggende søjle i sundhedsvæsenet – selv for genetisk bestemte sygdomme.
