Vil EU forbyde børn at bruge sociale medier? Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har skabt heftig debat med sit forslag om at indføre en minimumsalder for brug af sociale medier i EU. Ideen om en "digital flertalsalder" lyder tiltalende, men advokater advarer om, at EU ikke har jurisdiktion til at træffe sådanne foranstaltninger. Er dette bare endnu en højtflyvende idé eller en realistisk fremtid?
Forestil dig en verden, hvor din teenager ikke kan åbne en TikTok eller InstagramLyder som en forælders drøm, ikke sandt? Nå, måske ikke så hurtigt. Ursula von der Leyen, formanden for Europa-Kommissionen og mor til syv, talte for nylig for ideen om en "digital flertalsalder" i New York. Hendes forslag? En minimumsalder for adgang til sociale medier, svarende til at drikke alkohol eller ryge. Men før vi kunne begynde at klappe, rakte advokaterne hurtigt hænderne op og sagde: "Slap af, Ursula, EU har ikke den magt!"
Med dette forslag har von der Leyen åbnet en Pandoras æske af spørgsmål: Kan EU virkelig regulere sociale netværk for børn? Og er det overhovedet den rigtige måde at beskytte unge på i den digitale verden? Lad os dykke dybere ned i dette teknologisk-juridiske drama, der kan ændre Europas digitale rum - eller blot forblive løfter.
Idéen, der har rørt Europa – vil EU forbyde børn at bruge sociale medier?
I sin tale i New York understregede Ursula von der Leyen, at sociale medier udgør risici for unge mennesker, lige fra afhængighed til eksponering for skadeligt indhold. Som bedstemor til fem børnebørn og mor til syv underbyggede hun sin idé med en personlig bemærkning: "Vi er alle enige om, at unge mennesker bør nå en vis alder, før de begynder at ryge eller drikke. Det samme bør gælde for sociale medier." Hendes forslag om en minimumsalder for brug af platforme som Facebook, Instagram eller TikTok vakte hurtigt opmærksomhed – og vakte en del opsigt.
I sin tale om nationens tilstand annoncerede hun også nedsættelsen af en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan et sådant forbud kan se ud i praksis. Men det er her, historien bliver kompliceret. Den Europæiske Union har, på trods af sin magt, ikke beføjelse til ensartet at regulere ting som aldersgrænser for rygning eller alkoholindtagelse – og det samme gælder for sociale medier.
Juridisk hindring: EU har ikke denne beføjelse
Peter Craddock, juridisk ekspert fra advokatfirmaet Keller & Heckman i Bruxelles, er til Politik gjorde det klart: "Der er et alvorligt spørgsmål, om EU har beføjelse til at forbyde mindreårige at bruge sociale medier." I henhold til gældende europæiske traktater er sådanne beslutninger i hænderne på medlemsstaterne. Hvert land har sine egne aldersregler for adgang til alkohol, cigaretter eller endda pornografi – og det samme gælder for den digitale verden.
Fabiola Bas Palomares fra børnerettighedsorganisationen Eurochild advarer også om, at "der i øjeblikket ikke er noget juridisk grundlag for et harmoniseret forbud mod sociale medier for børn på EU-niveau." Med andre ord er von der Leyens idé mere et ønske end en gennemførlig plan, set fra et juridisk perspektiv.
Hvad siger Europa-Kommissionen? Vil EU forbyde børns brug af sociale medier?
Interessant nok synes selv Europa-Kommissionen ikke at være helt på sin formands side. Thomas Regnier, en talsmand for Kommissionen, sagde tilbage i juni: "På EU-niveau er et forbud ikke noget, Kommissionen gør. Det er medlemsstaternes enekompetence." Selvom von der Leyen taler om en ekspertgruppe, hævder Kommissionen officielt, at den slet ikke overvejer et sådant forslag. Så er dette blot politisk retorik eller et seriøst forsøg på forandring?
Sociale netværk og børn: reelle udfordringer
Uanset juridiske hindringer er spørgsmålet om at beskytte børn online stadig meget relevant. Undersøgelser som den fra Common Sense Media viser, at den gennemsnitlige teenager i EU bruger mere end tre timer om dagen på sociale medier. Dette medfører risici såsom eksponering for upassende indhold, online chikane eller endda indvirkning på mental sundhed. Samtidig giver sociale medier unge mulighed for at få kontakt, lære og udtrykke sig. Et fuldstændigt forbud kan derfor have både positive og negative konsekvenser.
Nogle lande har allerede deres egne tilgange. For eksempel indførte Frankrig i 2023 en regel om, at børn under 15 år skal have forældrenes samtykke for at bruge sociale medier. Men ensartede regler på EU-niveau? Det er som at forsøge at harmonisere pizzasmage på tværs af 27 lande - bare mere kompliceret.
Teknologibranchen på jagt
Techplatforme som Meta, TikTok og Snap har endnu ikke officielt reageret på forslaget, men det er ingen hemmelighed, at enhver form for regulering vil påvirke deres forretning. Sociale medier er et betydeligt marked for unge mennesker - ifølge Statista er 40 % af Instagram-brugerne i EU mellem 13 og 24 år. Et forbud eller strengere regler kan betyde færre brugere, hvilket vil påvirke omsætningen.
Samtidig er tech-virksomheder allerede under pres. Digital Services Act (DSA), der træder i kraft i 2023, kræver, at platforme tager et større ansvar for at beskytte mindreårige brugere. Måske ville en mere praktisk tilgang være at styrke eksisterende love i stedet for at indlede et juridisk tvivlsomt forbud?
Konklusion: Utopi eller virkelighed?
Vil EU forbyde børn at bruge sociale medier? Ursula von der Leyens idé om en digital tidsalder med flertal ramte en nerve hos forældre, men den juridiske virkelighed bragte den hurtigt ned på jorden. EU drømmer måske om en samlet regulering af sociale medier, men uden ændringer i de europæiske traktater eller medlemslandenes aftaler forbliver dette en ophøjet idé. I stedet for at forbyde, burde vi måske fokusere på bedre at uddanne børn om sikker onlinebrug eller på strengere overvågning af platforme.
For nuværende ser det ud til, at teenagere vil fortsætte med at scrolle ubekymret gennem TikTok, mens advokater og politikere diskuterer, hvem der har magten til at stoppe dem. Måske ligger den virkelige løsning mindre i forbud og mere i at lære børn at svømme i det digitale hav – før de bliver revet med af bølgerne.
