Har du nogensinde følt presset fra dem omkring dig, især fra dem der er tættest på dig, at du skal finde en, din soulmate, til at være sammen med ham resten af dit liv, så du ikke bliver alene, vel ?
På forskellige måder fortæller de dig, at singlelivet er det værste, der kan ske for dig.
Og når du er i et forhold, siger de, at din bedre halvdel, din soulmate, den rigtige person skal fuldende dig.
Selvfølgelig er det okay, at vi alle vil have nogen, det er et normalt menneskeligt behov. Kærlighed er et behov. Men selve konceptet med at være ingens halvdel er helt forkert.
Du er ingens halvdel, og ingen kan fuldende dig, fuldende dig. Hvorfor? Fordi du allerede er et komplet menneske, et individ.
Du er hel, uanset om du er single eller i et forhold. Du kan træffe dine egne beslutninger, styre din krop, du er uafhængig. Ingen kan tage det fra dig, og du bør ikke lade nogen tage det fra dig. Hvis du er blevet lært, at du ikke er perfekt, og at du har brug for nogen til at gøre dig til det, er du blevet undervist dårligt.
Ingen vil på magisk vis ændre dit liv. Det kan virke sådan i starten, når du er forelsket, men til sidst vil du opdage, at du stadig har de samme problemer, den samme usikkerhed, de samme tanker. Du er dig - hvem du end er sammen med.
Mange mennesker går ind i forhold med ideen om et forhold og ægteskab, at noget vil ændre sig i dem. De forventer, at den anden person reparerer dem og redder dem fra sig selv. Og så bliver de skuffede, når det ikke sker.
At finde kærligheden vil ikke redde dig, primært fordi alt er fint med dig. Uanset hvordan du har det, uanset hvad du synes om dig selv, er du okay. Og det er din beslutning, om du vil forbedre dig, men du skal forstå, at du skal gøre alt selv.
Du skal arbejde på dig selv, skabe et lykkeligere liv for dig selv. En anden person vil ikke være i stand til at give det til dig. Selvfølgelig kan din partner gøre dig glad og påvirke dig positivt eller negativt, men hvad der sker, er op til dig.
Og hvis der kommer et brud, og det viser sig, at dette ikke er "din halvdel", vil du så igen føle, at du ikke er perfekt?
Det er tåbeligt at tro, at hvorvidt du er perfekt eller ej afhænger af den anden person. Du er ingens halvdel, og du er intelligent, dygtig og stærk nok til at gøre alt selv!
Et sundt forhold består af to perfekt uperfekte mennesker, ikke to halvdele.
