Er global opvarmning en konspirationsteori og har den sidste time allerede slået til?!

Nej, global opvarmning er ikke en konspirationsteori. Det evidensbaserede koncept for global opvarmning understøtter ideen om, at jordens gennemsnitstemperatur stiger på grund af stigende niveauer af drivhusgasser i atmosfæren, og er fuldt ud understøttet af overvældende videnskabelige beviser.

Drivhusgasser som f.eks kuldioxid (CO2), metan og vanddamp, fanger varme i Jordens atmosfære, hvilket gør planetens overflade varmere, end den ville være uden dem. Koncentrationen af disse gasser i atmosfæren er stigende på grund af menneskelige aktiviteter såsom afbrænding af fossile brændstoffer, skovrydning og landbrug. Denne stigning i drivhusgasser får Jordens gennemsnitlige temperatur til at stige, hvilket fører til et fænomen kendt som global opvarmning.

Dette er det grundlæggende bevis for global opvarmning:

• Stigende globale gennemsnitstemperaturer: Jordens gennemsnitstemperatur har været stigende i det seneste århundrede, og tendensen forventes at fortsætte, medmindre der tages drastiske foranstaltninger for at reducere udledningen af drivhusgasser.
• Afsmeltning af de polare iskapper: De polare iskapper, som består af havis og iskapper på land, smelter med en accelereret hastighed på grund af stigende temperaturer. Dette får havniveauet til at stige, hvilket kan oversvømme kystområder og fortrænge samfund.
• Ekstreme vejrbegivenheder: Efterhånden som jordens temperatur stiger, er vi vidne til hyppigere og mere alvorlige ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger, tørke og orkaner.
• Ændringer i plante- og dyreadfærd: Mange plante- og dyrearter ændrer deres adfærd eller flytter til nye områder som reaktion på et opvarmende klima.
• Alle disse beviser viser, at global opvarmning er et reelt og presserende problem, som kræver en hurtig handling. Dette er ikke en konspirationsteori.

En af de vigtigste bidragydere til den globale opvarmning er afbrændingen af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Disse brændstoffer frigiver store mængder, når de forbrændes carbondioxid (CO2), og CO2 er den vigtigste drivhusgas. De bidrager også til problemet skovrydning og landbrug, som træer og planter optage CO2 og hjælpe med at balancere mængden i atmosfæren. Da skove fældes og jord bruges til landbrug, evnen optagelsen af CO2 falder, hvilket fører til en stigning i atmosfæriske niveauer.

Konsekvenserne af den globale opvarmning er vidtrækkende og alvorlige. Efterhånden som jordens temperatur stiger, kan vi forvente mere ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger, tørke og orkaner. Disse begivenheder kan have en ødelæggende indvirkning på samfund og økosystemer og forårsage skade på infrastruktur, afgrøder og dyreliv. Stigende havniveauer er en anden bekymring, da smeltende polare iskapper får oceanerne til at udvide sig og oversvømme kystområder. Dette kan fortrænge samfund og ødelægge levesteder.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget for at reducere virkningerne af den globale opvarmning og bremse den hastighed, hvormed Jorden opvarmes. En af de mest effektive måder at gøre dette på er mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og skifte til rene, vedvarende energikilder. Dette kan opnås ved at bruge solfangere, vindturbine og vandkraftværker, der producerer elektricitet uden udledning af drivhusgasser. Regeringer og virksomheder kan også spille en rolle ved at investere i energieffektivitetsforanstaltninger og støtte udviklingen af rene teknologier.

Enkeltpersoner kan også bidrage ved at vedtage en mere bæredygtig livsstil. Dette kan omfatte simple trin som at bruge energieffektive apparater, køre brændstofeffektive biler og reducere mængden af kød, vi spiser (da kødproduktion genererer store mængder CO2). Plantning af træer og støtte til genplantningsindsats kan også hjælpe med at absorbere overskydende CO2 fra atmosfæren.

Kort sagt er global opvarmning et reelt og presserende problem med alvorlige konsekvenser for planeten og dens indbyggere. Men ved at tage skridt til at reducere udledningen af drivhusgasser og støtte overgangen til ren energi, kan vi bremse opvarmningshastigheden og afbøde dens virkninger. Det er op til os alle at gøre vores del for at beskytte jorden for fremtidige generationer.

Hvad sidder vi tilbage med? Og hvad skal vi gøre for at forhindre det næsten forestående!

For at forhindre de katastrofale hændelser forårsaget af global opvarmning, skal vi reducere udledningen af drivhusgasser markant, især udledningen af kuldioxid (CO2) fra afbrænding af fossile brændstoffer. Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), en gruppe af internationale videnskabsmænd, der studerer klimaændringer, har konkluderet, at globale reducere CO2-emissionerne med cirka 45 % inden 2030 efter niveauerne fra året 2010 og nå netto nul med omkring et år 2050, at have mulighed for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C over førindustrielt niveau. Dette er den temperaturgrænse, som det internationale samfund er blevet enige om for at forhindre de værste konsekvenser af den globale opvarmning.

For at opnå denne reduktion i emissioner er vi nødt til at skifte til rene, vedvarende energikilder og vedtage mere bæredygtig praksis i alle sektorer af økonomien, herunder transport, landbrug og industri. Dette vil kræve samarbejde mellem regeringer, virksomheder og enkeltpersoner over hele verden.

Det er vigtigt at vide, at jo længere vi venter på tiltag til at reducere emissionerne, jo sværere og dyrere bliver det at undgå katastrofale hændelser. Det er derfor afgørende, at vi handler nu for at reducere udledningen af drivhusgasser og bremse den globale opvarmning.

Konkrete skridt!

Der er mange måder, hvorpå regeringer, virksomheder og enkeltpersoner kan hjælpe med at reducere drivhusgasemissioner og bremse den globale opvarmning. Nogle eksempler omfatter:

Regeringer kan implementere politikker, der fremmer ren energianvendelse og energieffektivitet, såsom kulstofpriser, subsidier til vedvarende energi og fossile brændstoffer. De kan også yde finansiering til forskning og udvikling af rene teknologier.

Virksomheder kan anvende mere bæredygtig praksis såsom at bruge vedvarende energi, reducere energiforbruget og reducere spild. De kan også investere i rene teknologier og støtte udviklingen af kulstoffattig infrastruktur.

Enkeltpersoner kan reducere deres egne drivhusgasemissioner ved at indføre mere bæredygtig praksis i deres daglige liv, såsom at bruge energieffektive apparater, køre brændstofeffektive køretøjer og reducere kødforbruget. De kan også støtte organisationer, der bekæmper global opvarmning og går ind for politiske ændringer for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Med disse tiltag kan vi hjælpe med at bremse den globale opvarmning og afbøde de potentielle virkninger af klimaændringer.

Det er svært at sige, om vi har nået point of no return i den globale opvarmning. Jordens klima er et komplekst system, og det er svært at forudsige præcis, hvordan det vil reagere på stigende niveauer af drivhusgasser i atmosfæren.

Hvis vi ikke opfylder disse emissionsreduktionsmål, vil vi sandsynligvis se flere ekstreme vejrbegivenheder, havniveaustigninger og andre påvirkninger af den globale opvarmning. Det er derfor vigtigt, at vi straks sætter ind for at reducere udledningen af drivhusgasser og bremse den globale opvarmning.

En skjult fare, der uventet vil fremskynde ophobningen af drivhusfilm

Permafrost, eller permanent frossen jord, er faktisk en potentiel skjult fare, når det kommer til global opvarmning. Permafrost dækker omkring 24 % land på den nordlige halvkugle og indeholder store mængder organisk materiale såsom døde planter og dyr, der har været frosset i tusinder af år.

Da jordens temperatur stiger på grund af den globale opvarmning, begynder permafrosten at smelte. Når det smelter, begynder det organiske stof at nedbrydes og frigive kuldioxid (CO2) og metan til atmosfæren. Disse drivhusgasser bidrager til at opvarme jorden, hvilket fører til en feedback-loop, hvor opvarmningen får mere permafrost til at tø op og frigiver flere drivhusgasser.

Det er svært at forudsige præcis hvor meget CO2 og metan vil blive frigivet ved smeltende permafrost i fremtiden, men det har helt klart potentialet til at bidrage væsentligt til den globale opvarmning. Faktisk tyder nogle skøn på, at permafrost kan indeholde mere kulstof, end der er blevet frigivet af menneskelige aktiviteter i de sidste 150 år.

For at reducere den potentielle indvirkning af smeltende permafrost på den globale opvarmning er det vigtigt at tage skridt til at reducere drivhusgasemissionerne og bremse opvarmningshastigheden. Dette kan opnås ved at bruge rene, vedvarende energikilder, vedtage mere bæredygtig praksis og implementere politikker for at reducere emissioner.

10 dokumentarfilm om global opvarmning

"En ubekvem efterfølger: Fra sandhed til magt" (2017) - Denne efterfølger til dokumentaren "An Inconvenient Truth" fra 2006 udforsker den fortsatte indvirkning af global opvarmning og bestræbelserne på at imødegå den. Instrueret af Bonni Cohen og Jon Shenk. IMDB-vurdering: 6,6/10.

"Før syndfloden" (2016) - Denne dokumentar, fortalt af Leonardo DiCaprio, undersøger årsagerne til og virkningerne af global opvarmning og bestræbelserne på at bekæmpe den. Instrueret af Fisher Stevens. IMDB-vurdering: 7,3/10.

"Chasing Coral" (2017) – Denne dokumentar følger et hold af dykkere, fotografer og videnskabsmænd, der dokumenterer klimaændringernes ødelæggende indvirkning på koralrev rundt om i verden. Instrueret af Jeff Orlowski. IMDB-vurdering: 7,5/10.

"Konsekvensernes tidsalder" (2016) – Denne dokumentar udforsker de nationale sikkerhedsmæssige konsekvenser af global opvarmning, herunder de destabiliserende virkninger af ekstreme vejrbegivenheder og ressourceknaphed. Instrueret af Jared P. Scott. IMDB-vurdering: 7.0/10.

"Fra Paris til Pittsburgh" (2018) – denne dokumentar undersøger, hvordan byer og samfund i hele USA arbejder på at bekæmpe global opvarmning og tilpasse sig virkningerne af klimaændringer. Instrueret af Sidney Beaumont og Michael Bonfiglio. IMDB-vurdering: 7,3/10.

"Den store globale opvarmningssvindel" (2007) - Denne dokumentar hævder, at den videnskabelige konsensus om global opvarmning er forkert, og at andre faktorer såsom solstråling og kosmiske stråler er ansvarlige for opvarmningen af Jorden. Instrueret af Martin Durkin. IMDB-vurdering: 7,4/10.

"Den 11. time" (2007) - Fortalt af Leonardo DiCaprio, denne dokumentar undersøger årsagerne og virkningerne af global opvarmning og diskuterer mulige løsninger på problemet. Instrueret af Leila Conners Petersen og Nadia Conners. IMDB-vurdering: 6,6/10.

"Før syndfloden" (2016) - Denne dokumentar, fortalt af Leonardo DiCaprio, undersøger årsagerne til og virkningerne af global opvarmning og bestræbelserne på at bekæmpe den. Instrueret af Fisher Stevens. IMDB-vurdering: 7,3/10.

Dette ændrer alt (2015) – Denne dokumentar undersøger kapitalismens rolle i at drive klimaændringer og diskuterer alternativer til det nuværende økonomiske system. Instrueret af Avi Lewis. IMDB-vurdering: 7,4/10.

"De sande omkostninger" (2015) – Denne dokumentar undersøger de miljømæssige og sociale påvirkninger af modeindustrien og de sande omkostninger ved vores tøj. Instrueret af Andrew Morgan. IMDB-vurdering: 7,5/10.