Når et barn bliver født, finder forældre, slægtninge og venner ud af, hvem han ligner, hvis øjne han har... Men hvem af forældrene vil påvirke hans sind og intelligens? Hvem arver børn intelligens fra?
Indrøm, at du også nogensinde har undret dig, fra hvem arver børn intelligens? Når et nyt medlem kommer, spekulerer forældre på, hvilket barn der vil være mere som dem. Mens fysisk lighed ofte er den første ting at bemærke, undrer mange forældre sig også over andre arvelige egenskaber, især intelligens.
Videnskabelig forskning har frembragt interessante resultater vedrørende dette spørgsmål, som åbner døren til genetikkens verden og forældrenes indflydelse på børns kognitive udvikling. Ifølge undersøgelser ser det ud til, at de har mors gener en nøglerolle i dannelsen af intelligens hos børn.
De gener, der er ansvarlige for udviklingen af kognitive evner, er placeret på X-kromosomet. Fordi kvinder har to X-kromosom, har en større chance for at give disse gener videre til deres afkom sammenlignet med mænd, der kun har et. Det kan således konkluderes, at moderens bidrag til barnets intelligens er mere udtalt i nedarvningen af genetiske egenskaber.
Mange undersøgelser viser, at børn arver intelligens fra deres mødre
Intelligens siges at være blandt de betingede gener, der skal komme fra moderen. Undersøgelser med genetisk modificerede mus viste, at dem med en ekstra dosis af moderens gen udviklede større hoveder og hjerner, men havde små kroppe.
I modsætning hertil havde mus med tilføjelse af faderlige gener mindre hjerner, men større kroppe. Dette åbner døren til at forstå, hvordan arvelig genetik påvirker hjernens udvikling og til gengæld den kognitive funktion.
Hvad er fra moderen, og hvad er fra faderen?
Forskere har identificeret celler, der kun indeholder moderens eller kun faderens gener i seks forskellige dele af musehjernen, der styrer en række kognitive funktioner, fra spisevaner til hukommelse.
Celler med faderens gener er koncentreret i dele af det limbiske system, som er involveret i funktioner som køn, mad og aggression. Forskerne fandt dog ingen faderceller i hjernebarken, hvor de mest avancerede kognitive funktioner, såsom ræsonnement, tanke, sprog og planlægning, finder sted.
Det viser forskning klart genetik er ikke den eneste determinant for intelligens - det anslås, at kun 40 til 60 procent af intelligensen er arvelig, resten afhænger af miljøet.
Dette understreger betydningen af påvirkning fra omgivelserne, opdragelse og oplevelser et barn oplever under opvæksten i at forme sin intelligens. Generne er således en vigtig komponent, men de er kun en del af et bredere spektrum af faktorer, der former kognitive evner.
