Det var engang et lysthotel og et designerparadis... Det er fredag. Jeg sidder på kontoret, viserne på uret viser halv fire, og det højlydte "peak" kan høres i radioen, der annoncerer de daglige nyheder og selvfølgelig vejret. "Den efterfølgende weekend bliver solrig og smuk, efter lang tid en af de få, hvor vi kan lade paraplyerne blive hjemme, og frem for alt vil det være ideelt til et sidste hop i havet, for udsigten til næste uge er ikke længere så solrigt og rosenrødt."
Jeg er allerede i gang med at sammensætte en tidsplan over forpligtelser for den kommende uge, hvor tanken strejfer mig om, at der ikke ville være noget galt med at forlænge weekenden og Jeg skal til søs, i et par dage, indtil regnen driver mig hjem. Som sædvanlig tager jeg til øen tættest på os, til vores naboer, i hyggeligt hus ved havet i slutningen idylliske fiskerbyer, hvor der ikke engang er en butik langt væk, hvor der kun er et lille hotel og to taverner ved havet.
#190 City Magazine - Moderne interiør ved City Magazine
Mens jeg ligger på stranden og læser magasiner, stopper mine synspunkter ofte på et mystisk hotel, som står på den anden side af bugten. Jeg beslutter mig for at lave lidt research, så jeg browser allerede på en enhed, der er smartere end mig, og jeg finder titler som f.eks. "Opståen og faldet af det jugoslaviske hotel for fred og pornografi" godt "Den mørke side af kroatisk turisme", "Haludovo på randen af kollaps, russiske investorer forlod", "Engang det mest luksuriøse og fordærvede hotel i hele den kommunistiske verden, i dag en gabende ruin" ... Jeg kan huske, at jeg for år tilbage læste noget om dette engang mægtige hotel, som man anså for at være en syndens by og en designers paradis. Selv i dag repræsenterer den mægtige mand både helvede og himlen på Jorden, med alle afskygninger imellem, fra herlighed til ruin og omvendt. Måske er jeg et par år for ung til at kende hele dens historie... Pyt, min sidste feriedag bliver en dag til at tilfredsstille min forskningslyst, og da det allerede tordnede om natten og sydenvinden blæste , var beslutningen noget passende. Først kører jeg til kysten, går en tur, vandet er turkisblåt og krystalklart. De mægtige fyrretræer skjuler parken, der adskiller stranden fra hotellet, men også denne er desværre forladt og tilgroet, sjældne arter af buske og blomster indikerer, at her engang var smukt en oase af middelhavsplanter og -blomster, og parken skal være dekoreret med unikke skulpturer af de kendte af den kroatiske billedhugger Fran Kršinić. Jeg fortsætter stien forbi minigolf- og tennisbanerne til dansegulvet og forbi de faldefærdige lejligheder til hotellet. Det var i slutningen af 60'erne, da han gjorde det Amerikansk mangemillionær og udgiver af voksenmagasinet Penthouse, Bob Guccione, blev forelsket i dette mystiske sted og besluttede at bygge et paradis, men frem for alt så han stien, der skulle kollapse den kolde krigs mur. Han udnævnt til chefarkitekt Boris Magaš, som underskrev projekterne af kendte jugoslaviske bygninger, og et feriested for fritidselskere begyndte at blive bygget. Allerede når du går ind i den mægtige lobby kan du se, at der plejede at være en skat af topdesignerstykker, fliserne i saunaerne og skønhedssalonen indikerede prestige og rigdom. Det store køkken rygtes at være fyldt med hummere og kaviar. Hotellet havde indendørs og udendørs pools, og en af dem skulle efter sigende være fyldt med champagne overalt. Hun skulle betjenes af de smukkeste piger, der bar minikostumer i stil med franske tjenestepiger, de var som nogle Playboy-kaniner, croupierer og værtinder. Berømte verdensstatsmænd og det jugoslaviske "røde borgerskab" fandt deres hvile på hotellet. Men stedet, som skulle være et mødested for vigtige politiske personer fra forskellige dele af verden, brugte for meget til at overleve. Stien gik ned ad bakke, og kun ruinerne er vidner til mystiske historier, der sætter gang i fantasien. Rejsen hjem var præget af en stille refleksion over, at den engang så yndefulde vision af pengemogulen fra Brooklyn måske lige ville vende tilbage...
