Mælk er klassificeret som en af de grundlæggende fødevaregrupper i den menneskelige kost. Det er normalt stødt på i det første leveår, og de fleste mennesker nyder det hele deres liv. Den daglige brug af mælk og mælkeprodukter i Slovenien hænger også sammen med, at slovenske landmænd sikrer 130 % selvforsyning, hvilket betyder, at der er mælk nok i vores land.
I løbet af generationer af mælkeforbrug er der naturligvis også udviklet myter relateret til det. Nedenfor afslører vi de 5 mest almindelige myter om mælk.
Myte 1: Tallene i bunden af mælkekartonen angiver, hvor mange gange mælken er blevet kogt før påfyldning.
Kunderne er ofte forvirrede over det høje tal, der er trykt i bunden af mælkepakken. De tror fejlagtigt, at tallet angiver, hvor mange gange mælken er blevet kogt. Nemlig tallene i bunden af emballagen de angiver kun emballagens produktionslinje, hvori mælken er pakket, dvs. hvor i produktionen emballagen er trykt og er på ingen måde relateret til emballagens indhold.
Myte 2: Lige før udløbsdatoen omdanner mejerier mælk til mælkepulver.
Det er rigtigt, at mælkepulver er lavet af frisk mælk, men mejerier pulveriserer normalt mælken de tjener kun i tilfælde af overskydende mælk, altså når de har mere af det, end de kan bearbejde og sælge, for det er den eneste måde at bevare det på. Pulvermælk er et produkt med lang holdbarhed, hvorfor det fungerer perfekt som et af produkterne i statens reserver, og det bruges også i børns ernæring.
Myte 3: Permanent mælk har en kunstigt forlænget holdbarhed og er derfor usund.
Permanent mælk betyder, at producenten har brugt noget anden behandlingsprocedure. I tilfælde af permanent mælk er temperaturerne under forarbejdningen højere, og der blæses damp ind i den under steriliseringen, hvilket forlænger mælkens holdbarhed. Denne proces påvirker ikke mælkens kvalitet.
Myte 4: Inden udløbsdatoen returneres mælken til mejerierne, genbruges og sælges videre.
Først og fremmest skal vi være opmærksomme på, at denne form for handling er forbudt ved lov, og for det andet er mælk et så følsomt og sart råstof, at det bestemt ikke ville overleve oparbejdningsprocessen. Kvalitetsmejeriprodukter som f.eks Alpemælk eller Mu-yoghurt, kan kun laves af mælk af høj kvalitet. Ljubljana mejerier Mælkekvaliteten kontrolleres dagligt på hele mejerikæden, som starter med koen på gården og slutter hos forbrugeren derhjemme, hvorved de følger alle EU-kvalitetsstandarder, som er foreskrevet i den gældende lovgivning. Dette bevises også af adskillige toppriser for produktkvalitet.
Myte 5: Mælk indeholder antibiotika, væksthormoner og pesticider.
Mælk betragtes som en af de af de mest kontrollerede fødevarer. Det mulige indhold af antibiotika eller væksthormoner ville således blive opdaget af mejeriet med det samme, og mælken ville straks blive udelukket fra forarbejdningsprocessen. Han mener dog, at miljøforurening kan afspejle sig i mælk. Foreløbig vurderes det, at det slovenske landskab har relativt lav forurening, og at køer på slovenske gårde har et livskvalitet. Netop derfor og på grund af mælkens korte rejse fra slovenske gårde til forbrugeren, behøver vi ikke bekymre os om indholdet af pesticider i mælk.
