Jesse Armstrong, faderen til kultserien Succession, vender tilbage med et nyt projekt – Mountainhead, en satirisk bombe, der vover at se ind i kernen af dekadence, apati og banalitet hos den rigeste 1% af menneskeheden. Medvirkende: Steve Carell som en selvforsynende milliardær midt i en global krise – men bare rolig, snescooterne virker stadig.
Velkommen til en verden, hvor fire tech-milliardærer flygter fra virkeligheden til et luksuriøst bjergparadis, før virkeligheden voldsomt sniger sig ind ad deres vindue – bogstaveligt talt og metaforisk. BjerghovedHBO's seneste originale film, der har premiere den 31. maj på Max, præsenterer en tematisk rækkefølge Arvefølger, men med et lidt mere apokalyptisk twist.
Filmen Mountainhead er instrueret og medforfattet af Jesse Armstrong, en forfatter der allerede har Arvefølge malede brillant billedet af imperier bygget på kynisme og følelsesmæssig tomhed. Denne gang rammer det endnu hårdere med tidsånden: fire venner, der tilsammen har flere penge end 60 procent af verdens befolkning, samles til en snedækket ferie - en ferie, hvor den globale orden begynder at falde fra hinanden. Men hvem ville bekymre sig? Poker er i gang, whiskyen flyder, egoet blomstrer.
Et cast der bare skriger efter guld
Steve Carell spiller Bill, klanens leder, der er delvist Mark Zuckerberg, delvist Logan Roy, delvist den mandlige version af Gwyneth Paltrow med en besættelse af biohacking. Han får selskab af Jason Schwartzman som en teknologisk buddhist, Cory Michael Smith (kendt fra serien Gotham) som en stille manipulerende visionær og Ramy Youssef som den yngste, stadig moralsk splittede milliardær i holdet.
Schwartzmans karakter citerer lejlighedsvis Nietzsche og kræver derefter, at de forbereder en knoglebouillon smoothies. Youssef søger dog konstant efter et signal – ikke efter sin mobiltelefon, men efter sit indre kompas. Ironien er lige så tyk som snedækket i Colorado, hvor filmen for det meste blev optaget.
Rigdom som en åndelig tomhed
Armstrong er endnu engang ikke bange for sine karakterers moralske kompleksitet. Ingen af dem er karikerede skurke – men ingen er heller oprigtigt gode. Det er netop denne gråzone, der giver filmen dens sjæl. Under et pokerspil afsløres det, at en af dem muligvis har udløst en kædereaktion, der har styrtet de globale markeder. En anden synes, det her er ret sjovt. Det tredje er at overveje, hvordan man kan vende situationen til en NFT.
Mountainhead er ikke lineær, men fragmenteret – Armstrong bruger teknikker fra postmoderne fortælling, herunder ikke-lineær redigering, pludselige spring ind i fremtiden og endda øjeblikke, hvor karaktererne synes bevidste om deres egen fiktion. Det er en metafor for isolationen af en elite, der har råd til at ignorere verdens sammenbrud. Ikke kun bogstaveligt, men også narrativt.
Produktion
Filmens producere er David Bernad (Den hvide lotus), Will Ferrell (ja, den Will Ferrell), og Adam McKay, som Armstrong tidligere havde arbejdet med på Arvefølger. McKays indflydelse er tydelig – fra den visuelle dynamik til den skarpe, næsten dokumentariske kritik.
Filmen blev optaget i vinterlige Colorado, med scenografi af Eva Stewart (Les Misérables, Kongens tale), som byggede den frosne luksus med præcisionen af en Bond-hule. Hver eneste detalje skriger: "Her bor en mand, der har råd til ikke at forstå verden."
Hvorfor vil denne film være vigtig?
HBO har allerede Arvefølge viste sig at være et hjemsted for en sofistikeret, men tilgængelig kritik af kapitalistisk dystopi. Bjerghoved fortsætter denne serie og tilføjer en dimension af kollektivt ansvar – og spørgsmålet: hvis verden virkelig er i brand, hvem har så lighteren?
Ved udgivelsen den 31. maj forventes filmen at udløse en bølge af diskussion – fra Twitter (undskyld, Xa) til den akademiske verden. Nogle medier rapporterer allerede om interne forhåndsvisninger, hvor det lød: "Det er ligesom 'Don't Look Up' og 'The Menu' havde et kærlighedsbarn, der gik i terapi hos Armando Iannucci."
Konklusion:
Bjerghoved er en film om tid – om nutiden, der foregiver at være fremtiden, og om den fremtid, som vi højst sandsynligt allerede går glip af. I en verden, hvor nogle har alt, og andre ikke engang har varme sokker, viser Armstrong, at forskellen ikke bare ligger i midler – men i perspektiv. Og selvom filmen er gennemsyret af vid, gemmer der sig en kold sandhed bag den: de rige vil overleve vinteren. Men ville de overhovedet bemærke, at den var der? Se den på MAX!
