Mere end halvdelen af verdens mennesker bor i byer – så det, der sker der, har stor indflydelse på vores globale kamp mod klimaforandringerne. Vi præsenterer dig for fem byer, der er berømte for deres bæredygtige tilgang. Grøn Ljubljana er også blandt dem.
København, Danmark
Hvad gør du, hvis du vil tilskynde borgerne til at bytte komforten i deres biler til at træde i pedalerne? København har sat sig målet om CO2-neutralitet i 2025, og dets engagement kan være et eksempel for mange byer rundt om i verden. Den danske hovedstad kan prale af hele 382 km cykelruter, og hele systemet er designet på en sådan måde, at du nemt kan bevæge dig rundt i byen på cykel uden at blive hindret af biler eller motorcykler.
Derudover er der et netværk af cykelveje, der tillader langdistancecykling til og fra 30 omegnskommuner, hvilket har øget antallet af cyklister i løbet af ugen med en fjerdedel. Ud over byens cykelorientering skal bidraget til bæredygtighed inden for offentlig transport også roses, da planen er at elektrificere den fuldt ud i 2025.
Singapore
Vi ved alle, at træer er livsvigtige for miljøet, og at skovrydning har ødelæggende virkninger på klimaet og økosystemet. Singapore, den innovative og fantasifulde asiatiske metropol, kom med et helt nyt koncept: Supertree. Beliggende i Gardens by the Bay-parken består den af 18 trælignende strukturer mellem 25 og 50 m høje.
Den kunstige skov kombinerer teknologi, kunst og natur med en bæredygtig måde at forvalte miljøet på. Med deres stålskelet fungerer træerne som lodrette haver for omkring 163.000 planter (mere end 200 arter), der optager CO2 fra luften. Hvad mere er, er Singapores supertræer udstyret med miljøteknologier, der efterligner træernes økologiske rolle, såsom høst af solenergi gennem solcelleanlæg og høst af regnvand.
Ljubljana, Slovenien
Ljubljana er også på listen over de fem mest bæredygtige byer. Der bor omkring 287.000 mennesker i Sloveniens hovedstad, samt 180 millioner bier. Mere end 4.500 bistader står til rådighed for sidstnævnte, som udgør byens "bisti". Stien, der blev åbnet i 2015, fremmer offentlighedens bevidsthed om biernes vigtige rolle i byens biodiversitet, menneskelige overlevelse og fødevaresikkerhed samt Ljubljanas mangeårige biavlsarv.
Bi-stien, som oprindeligt blev skabt blot som en sti mellem individuelle bi-relaterede steder, er blevet en slags bevægelse af ligesindede, et sted for forskellige biavlsaktiviteter, takket være de mange involverede mennesker. Ljubljana har også den højeste andel af grønne områder pr. indbygger i Europa (mere end 542 m2), og turister er også imponerede over den bilfri bymidte og cykeldelingssystemet.
Curitiba, Brasilien
Curitiba er en succeshistorie, når det kommer til affaldshåndtering. Det kan prale af ikke kun én, men to genialt simple ordninger, der samtidig løser miljømæssige og sociale problemer. Det første initiativ, "Garbage That Isn't Garbage", går ud på, at beboerne skal separere deres organiske og ikke-organiske genanvendelige affald, som derefter behandles på centre, der beskæftiger handicappede og hjemløse og raske misbrugere. En anden "Green Exchange"-ordning blev indført for at rydde op i favelaer.
Lokalbefolkningen indsamler og sælger genbrugsmaterialer til busbilletter, mad, skolebøger og meget mere. Dette giver beboerne i favelaerne basale fornødenheder og giver dem fri adgang til jobs, som de ellers ikke ville have råd til. Ordningerne har resulteret i en reduktion på cirka 70 % affald til losseplads og skabt over 2.000 arbejdspladser i affaldssektoren.
Amsterdam, Holland
Amsterdam, også kendt som Nordens Venedig på grund af sit kanalsystem, gør rigtig godt brug af sine vandveje, når det kommer til at bekæmpe plastikforurening. Plastic Whale tackler dermed problemet med plastikaffald, som deltagere i alle aldre fanger i net og samler. På en kreativ cirkulær måde bliver plastikken derefter forvandlet til kontormøbler og både.
Så er der verdens første boblebarriere, som blev sat på plads for at supplere affaldsindsamlingsbåde. Den indsamler årligt omkring 42.000 kg plastik fra Amsterdams kanaler. Boblebarrieren hjælper med at løse problemet med svært at fange undervandsplastikaffald. Luft trækkes gennem et perforeret rør, der sidder i bunden af kanalen, og efterhånden som boblerne stiger, skaber de et optræk, der trækker plastikken til overfladen og leder det til et opsamlingssystem på siden, der fanger mellem 80-90 pct. af det affald, der ellers ville havne i Nordsøen.
